Vejledningen er baseret på tekst og billeder som er Copyright © 2002 Seth Burgess. Den oprindelige vejledning kan findes online: [TUT01].
Vejledningen viser, hvordan du tegner rette linjer med GIMP. Det kan være bekvemt at tvinge en linje til at være lige frem for at bruge de unøjagtigheder, der opstår ved brug af en mus eller tegneplade, og bruge computerens evner til at få ting til at se fine og ordentlige ud. Vejledningen bruger ikke rette linjer til komplekse opgaver. Den er tiltænkt til at vise, hvordan du hurtigt og let kan skabe rette linjer.
Opret et nyt billede
Opret først et nyt billede. Det kan være i en hvilken som helst størrelse. Brug → for at oprette et nyt billede.
Vælg et værktøj
Vælg et maleværktøj i Værktøjskassen for eksempel værktøjet Blyant eller værktøjet Malerpensel.
Opret et startpunkt
Venstreklik på billedet, hvor en linje skal begynde eller slutte. En enkelt prik vil optræde på skærmen. Prikkens størrelse repræsenterer den aktuelle penselstørrelse, som du kan ændre i penslens dialog (se Afsnit 3.2, “Dialogen Pensler”). Tryk på Skift-tasten og hold den nede.
Tegn linjen
Med et begyndelsespunkt og mens du holder Skift-tasten nede vil du se en ret linje, som følger markøren. Tryk på den første knap på musen (sædvanligvis den venstre) og slip den. Under hele “klikket” med musetasten skal du holde Skift-tasten nede.
Det endelige resultat
Du kan tegne rette linjer med alle maleværktøjer. Til sidst slipper du Skift-tasten, og du er færdig. Der er vist flere eksempler i næste afsnit.