It is easy, when taking a picture, to hold the camera not quite perfectly vertical, resulting in a picture where things are tilted at an angle. In GIMP, the way to fix this is to use the Rotate tool. Activate this by clicking its icon in the Toolbox, or by pressing the Shift+R while inside the image. Make sure the Tool Options are visible, and at the top, make sure for “Transform:” that the left button (“Transform Layer”) is selected. If you then click the mouse inside the image and drag it, you will see a grid appear that rotates as you drag. When the grid looks right, click Rotate or press Enter, and the image will be rotated.

Det er faktisk ikke så nemt at få et perfekt resultat på denne måde: Ofte bliver det bedre, men ikke helt perfekt. En løsning er at rotere billeder lidt mere, men der er en ulempe ved den tilgang. Fordi de roterede pixels ikke flugter med de oprindelige pixels, bliver billedet en smule sløret, hver gang det roteres. Ved en enkelt rotation er graden af sløring meget lille, men to rotationer giver dobbelt så meget sløring, og der er ingen grund til at sløre ting mere end højst nødvendigt. Det er bedre at fortryde rotationen og derefter rotere igen med en anden vinkel.

Heldigvis kan det gøres på en nemmere måde i GIMP: Under Retning i værktøjsindstillingerne markeres “Korrigerende (tilbage)”. I stedet for at rotere gitteret for at kompensere for fejlen kan du rotere det til at flugte med fejlen. Virker det forvirrende, så prøv det, og du vil se, at det er ligetil.

Når du har roteret et billede, vil der være ubehagelige trekantede huller i hjørnerne. En måde at løse det på er at lave en baggrund, som udfylder hullerne med en diskret eller neutral farve, men det vil som regel være en bedre løsning at beskære billedet. Jo større rotation, desto mere beskæring er nødvendig, så det er bedst at få kameraet i den rette vinkel fra starten af.

Når du tager et billede med et digitalkamera, har du nogen kontrol over, hvad der kommer med på billedet, men tit ikke så meget som du kunne tænke dig: Resultatet er billeder, som kunne have godt af lidt tilpasning. Derudover er det ofte muligt at forbedre et billedes indvirkning ved at tilpasse det, så de vigtigste elementer er placeret på nøglepunkter. En tommelfingerregel, som ikke altid skal følges, men er god at have i baghovedet, er “tredjedelsreglen”, som siger, at maksimal indvirkning opnås ved at placere det mest interessante en tredjedel inde på billedet både i længde- og højderetningen.

Et billede beskæres ved at aktivere værktøjet Beskæring i værktøjskassen eller ved at trykke Skift+C. Når værktøjet er aktivt, vil klik-og-træk i billedet give et beskæringsrektangel. Når alt er som ønsket, skal du trykke på Enter. Bemærk: Hvis Slet beskårede pixels i beskæringsværktøjets indstillinger er deaktiveret, vil den beskårne del ikke blive fjernet fra billedet, kun det synlige billedområde vil blive justeret.

Til trods for sofistikerede systemer til kontrol af eksponering er billeder taget med digitalkameraer ofte over- eller undereksponerede eller har farvestik pga. mangelfuld belysning. GIMP har flere forskellige værktøjer til korrektion af farverne i et billede lige fra automatiserede værktøjer, som kun kræver et enkelt klik, til meget sofistikerede værktøjer, der har mange indstillingsmuligheder. Lad os begynde med de enkleste.

GIMP gives you several automated color correction tools. Unfortunately they don't usually give you quite the results you are looking for, but they only take a moment to try out, and if nothing else they often give you an idea of some of the possibilities inherent in the image. Except for "Auto Levels", you can find these tools by following the menu path Colors → Auto in the main menu.

Her følger en kort beskrivelse af hver enkel:

Those are the automated color adjustments: if you find that none of them quite does the job for you, it is time to try one of the interactive color tools. All of these, except one, can be accessed via Colors → Auto in the main menu.

Det enkleste værktøj til formålet er Lysstyrke/kontrast. Det er også det mindst effektfulde, men i mange tilfælde er det alt, du har brug for. Værktøjet er ofte nyttigt til over- og undereksponerede billeder, men ikke til at rette farvestik. Der er to skydere til justering af henholdsvis “Lysstyrke” og “Kontrast”. Er indstillingen “Forhåndsvisning” markeret (og det bør den være), vil ændringerne kunne ses direkte i billedet. Tryk OK, når du er tilfreds med resultatet. Tryk Annullér for at vende tilbage til det oprindelige billede, hvis du ikke kan få et tilfredsstillende resultat.

En mere sofistikeret og kun lidt mere besværlig måde at rette eksponeringsproblemer på er med værktøjet Niveauer. Værktøjets dialog ser meget kompliceret ud, men til den basale brug vi har i tankerne, behøver du kun bekymre dig om området “Inputniveauer” og især de tre trekantede skydere under histogrammet. Vi henviser til hjælpen til værktøjet Niveauer for instruktioner, men det er lettest bare at prøve at flytte på skyderne og se resultatet (Sørg for, at “Forhåndsvisning” nederst i dialogen er markeret).

En meget effektiv måde at korrigere eksponeringsproblemer på er med brug af værktøjet Kurver. Med dette værktøj kan du klikke og trække kontrolpunkter på en kurve for at oprette en funktion, som afbilder niveauer for inputlysstyrke til niveauer for outputlysstyrke. Med Kurver kan du frembringe enhver effekt, som kan opnås med værktøjerne Lysstyrke/kontrast og Niveauer, så det er mere avanceret end nogen af dem. Vi henviser til hjælpen til værktøjet Kurver for detaljeret vejledning, men det er lettest bare at eksperimentere med indstillingerne.

Den mest avancerede måde (for GIMP-eksperter) at justere et billedes lysstyrke og kontrast på er at oprette et nyt lag oven på det lag, du arbejder på, og i dialogen sætter tilstanden til “Multiplicér”. Det nye lag virker så som et “forstærkerlag” for laget nedenunder, hvor hvid giver maksimal forstærkning og sort ingen forstærkning. Ved at male på det nye lag kan du selektivt justere forstærkningen for hvert enkelt område af billedet, hvilket giver meget detaljeret kontrol. Prøv kun at male med bløde farveovergange, da pludselige ændringer i forstærkningen giver anledning til falske kanter. Mal kun i gråtoner og ikke farver, med mindre du vil lave farveskift i billedet.

“Multiplicér” er ikke den eneste tilstand, der kan bruges til kontrol af forstærkning. “Multiplicér” kan faktisk kun gøre dele af et billede mørkere og ikke lysere, så det er kun nyttigt, hvor dele af billedet er overeksponeret. Tilstanden “Dividér” virker modsat: Det kan gøre dele af et billede lysere, men ikke mørkere. Her et trick til at få flest detaljer frem i alle et billedes områder:

Udover “Multiplicér” og “Dividér” kan andre lagtilstande som “Lysne”, “Mørkne” og “Blødt lys” giver nyttige resultater. Når du begynder at lege med disse ting, opdager du måske pludselig, at du har brugt en time på at justere parametre; jo flere indstillinger du har, desto sværere er det at træffe et valg.

Det er vores erfaring, at har billedet farvestik (for meget rød, for meget blå osv.), er det lettest at korrigere med værktøjet Niveauer, hvor den røde, blå og grønne kanals niveauer kan justeres individuelt. Virker det ikke, kan det være besværet værd at prøve med værktøjerne Farvebalance eller Kurver, men de er sværere at bruge (de er dog meget gode til at lave visse typer af specielle effekter med).

Nogle gange er det svært at vurdere, om farverne er justeret tilstrækkeligt. En god, objektiv metode er at finde et punkt i billedet, som du ved, skal være enten hvid eller grå. Vælg værktøjet Farvevælger (pipetten i værktøjskassen) og klik på førnævnte punkt, hvilket åbner dialogen Farvevælger. Er farverne korrekt justeret, bør det valgte punkts røde, blå og grønne komponenter være ens; hvis ikke, kan du se, hvilke justeringer du skal foretage. Med denne metode, når anvendt korrekt, kan selv farveblinde korrigere et billedes farver.

Er dit billede udvasket, hvilket let kan ske for billeder taget i stærkt lys, så prøv værktøjet Farvetone/mætning, som har tre skydere til at justere farvetone, mætning og lyshed med. Øges mætningen, vil billedet sandsynligvis komme til at se bedre ud. I nogle tilfælde er det nyttigt at justere lysheden i samme omgang (“Lyshed” er her lig “Lysstyrke” i værktøjet Lysstyrke/kontrast bortset fra, at de er dannet ud fra forskellige kombinationer af de røde, blå og grønne kanaler). Værktøjet Farvetone/mætning lader dig justere begrænsede underområder af farver (ved at bruge knapperne øverst i dialogen), men vil du have naturligt udseende farver, skal du i de fleste tilfælde undlade det.

Når du tager billeder i svag belysning, har du i nogle tilfælde det modsatte problem: for meget mætning. Også i dette tilfælde er værktøjet Farvetone/mætning velegnet, men mætningen skal reduceres i stedet for øges.

Er kameraets fokus ikke indstillet korrekt, eller bevæges kameraet under optagelsen, er resultatet et sløret billede. Er der meget slør, kan billedet sikkert ikke reddes med nogen teknik, men er der kun en moderat mængde slør, burde det være muligt at forbedre billedet.

The most generally useful technique for sharpening a fuzzy image is called the Sharpen (Unsharp Mask. In spite of the rather confusing name, which derives from its origins as a technique used by film developers, its result is to make the image sharper, not “unsharp”. It is a plug-in, and you can access it via Filters → Enhance → Sharpen (Unsharp Mask)… in the main menu. There are two parameters, “Radius” and “Amount”. The default values often work pretty well, so you should try them first. Increasing either the radius or the amount increases the strength of the effect. Don't get carried away, though: if you make the unsharp mask too strong, it will amplify noise in the image and also give rise to visible artifacts where there are sharp edges.

I nogle tilfælde kan du få gode resultater ved selektivt at gøre udvalgte områder af billedet skarpere med værktøjet Sløring/skarphed i værktøjskassen (i tilstanden “Gør skarpere”). Dermed kan du forøge skarpheden ved at male områder over med en malerpensel. Pas på ikke at overdrive det, da resultatet så ikke vil se naturligt ud: Gør skarpere forøger den tilsyneladende skarphed af billedets kanter, men forstærker også støjen.

Tager du billeder i svag belysning eller med en kort lukkertid, betyder det, at lysmængden ved hver pixel er meget lav, hvilket medfører relativt meget støj, som får billedet til at se kornet ud. Kornetheden kan “udglattes” ved at sløre billedet, men det medfører et tab af skarphed. Der er nogle teknikker, som kan give bedre resultater. Er kornetheden ikke alt for slem, er den bedste formodentlig Selektiv sløring med sløringsradius sat til 1 eller 2 pixels. En anden teknik er Fjern kornstøj-filteret. Der er en god forhåndsvisning, så man kan lege med indstillingerne og finde nogle, som giver et godt resultat. Er kornetheden meget slem, er den ofte svær at fjerne bortset fra ved en heroisk indsats (f.eks. retouchering med maleværktøjerne).

Every so often you have the opposite problem: an image is too crisp. The solution is to blur it a bit: fortunately blurring an image is much easier than sharpening it. Since you probably don't want to blur it very much, the simplest method is to use one of the “Blur” filters, accessed via Filters → Blur from the main menu. This will soften the focus of the image a little bit. If you want more softening, just repeat until you get the result you desire.

A good tool for removing dust and other types of lens grunge is the Despeckle filter, accessed via Filters → Enhance → Despeckle… from the main menu. Very important: to use this filter effectively, you must begin by making a small selection containing the artifact and a small area around it. The selection must be small enough so that the artifact pixels are statistically distinguishable from the other pixels inside the selection. If you try to run despeckle on the whole image, you will hardly ever get anything useful. Once you have created a reasonable selection, activate Despeckle, and watch the preview as you adjust the parameters. If you are lucky, you will be able to find a setting that removes the junk while minimally affecting the area around it. The more the junk stands out from the area around it, the better your results are likely to be. If it isn't working for you, it might be worthwhile to cancel the filter, create a different selection, and then try again.

Har du mere end et artefakt i billedet, skal du bruge Fjern kornstøj på hver enkelt.

The most useful method for removing unwanted “clutter” from an image is the Clone tool, which allows you to paint over one part of an image using pixel data taken from another part (or even from a different image). The trick to using the clone tool effectively is to be able to find a different part of the image that can be used to “copy over” the unwanted part: if the area surrounding the unwanted object is very different from the rest of the image, you won't have much luck. For example, if you have a lovely beach scene, with a nasty human walking across the beach who you would like to teleport away, you will probably be able to find an empty part of the beach that looks similar to the part he is walking across, and use it to clone over him. It is quite astonishing how natural the results can look when this technique works well.

Læs hjælpen til værktøjet Kloning for mere detaljerede instruktioner. Kloning er lige så meget kunst som en videnskab, og jo mere du øver, desto bedre bliver du. I starten kan det se ud som om, det er umuligt at lave andet end grimme klatter, men vedholdenhed lønner sig.

Værktøjet Reparation ligner Kloning, men er smartere. Det tager også området, der skal kopieres til, i betragtning under kloningen. Bruges typisk til at fjerne rynker og andre småfejl i billedet.

I nogle tilfælde kan du opnå gode resultater ved simpelthen at skære uønskede objekter ud af billedet og derefter bruge udvidelsesmodulet “Resynthesizer” til udfyldning af tomrummet. Udvidelsesmodulet følger som standard ikke med GIMP, men det kan hentes på forfatterens websted [PLUGIN-RESYNTH].

Tager du et billede med blitz af nogen, som kigger direkte på kameraet, kan øjets nethinde (retina) reflektere blitzens lys, så pupillerne kommer til at se røde ud. Effekten kaldes for “røde øjne” og ser underlig ud. Mange kameraer har specielle blitzfunktioner, som kan minimere røde øjne, men de virker kun, hvis du bruger dem, og selv da fjerner de ikke altid røde øjne helt. Effekten ses også hos dyr, men øjnene kan da have andre farver som f.eks. grøn.

GIMP har et filter til at fjerne røde øjne med. Lav en markering indeholdende den røde del af øjet med et af markeringsværktøjerne og vælg så filteret “Fjern røde øjne”. Måske skal du justere lidt på skyderen til tærskelværdien for at få den rette farve.

Hvilket filformat skal du gemme resultatet af dit arbejde i, og skal billedets størrelse ændres? Svaret afhænger af, hvad du vil bruge billedet til.

Se afsnittet om Filformater for yderligere information.

You print photos from the main menu through File → Print…. However it is very useful to keep in mind some elementary concepts to prevent some unpleasant surprises when looking at the result, or to fix them if they occur. You must always remember:

Consequently, before any printing, go to Image → Print Size… and choose a convenient output size in the “Print Size” box adjusting either sizes or resolution. The symbol shows that the both values are linked. You can dissociate x and y resolution by clicking on that symbol, but it is risky. Only some printers support different X vs. Y resolutions.

Sidste anbefaling: tjek både margener og centrering. Det ville være en skam, hvis noget af billedet blev skåret væk pga. for store margener, eller en forkert centrering ødelagde dit arbejde (især hvis du bruger dyrt fotopapir).

Når du tager et billede, tilføjer moderne digitalkameraer information om kameraindstillingerne og om betingelserne, billedet blev taget under, til billedet. Disse data findes i JPEG- og TIFF-filer i et struktureret format kaldet EXIF. GIMP kan bevare EXIF-data i JPEG-filer, hvis GIMP er bygget med understøttelse af EXIF. Det afhænger af biblioteket “libexif”, som muligvis ikke er tilgængeligt på alle systemer. Er GIMP bygget med understøttelse af EXIF, vil EXIF-data bevares intakt, når en JPEG-fil åbnes og (efter eventuelt at være blevet ændret) eksporteres til JPEG igen. Strengt taget er det ikke den rette måde for et billedbehandlingsprogram at håndtere EXIF-data på, men det er bedre end bare at fjerne dem, som tidligere versioner af GIMP gjorde.

If you would like to see the contents of the EXIF data, you can use the metadata-viewer plug-in. You can access it via Image → Metadata → View Metadata from the main menu.