3.13. Reparation

Dette værktøj blev engang beskrevet som Reparationspenslen ligner et smart kloningsværktøj på steroider. Og værktøjet Reparation er faktisk en nær slægtning til værktøjet Kloning, men det er mere smart, når der skal fjernes små fejl i billeder. En typisk anvendelse er fjernelse af rynker i fotografier. For at gøre det kopieres pixels ikke bare fra kilden til målet, men området omkring målet tages i betragtning, før kloningen anvendes. Den algoritme, der bruges til dette, er beskrevet i en videnskabelig artikel af Todor Georgiev [GEORGIEV01].

For at bruge den skal du først vælge en pensel med en størrelse, der passer til defekten. Derefter Ctrl-klikker du på det område, du vil gengive. Slip Ctrl-tasten, og træk prøven hen til defekten. Klik her. Hvis defekten er lille og ikke adskiller sig meget fra omgivelserne, vil den blive rettet så hurtigt som muligt. Ellers kan du rette den med gentagne klik men med risiko for at klatte.

3.13.1. Aktivér værktøjet

Der er forskellige måde at aktivere værktøjet på:

  • I hovedmenuen: VærktøjerMaleværktøjerReparation.

  • Ved at klikke på værktøjsikonet i Værktøjskassen.

  • Ved at bruge tastaturgenvejen H.

3.13.2. Ændringstaster (standard)

Ctrl

Ctrl-tasten bruges til at vælge kilden. Du kan reparere fra ethvert lag i ethvert billede ved at klikke på billedvisningen med Ctrl-tasten nede, mens laget er aktivt (som vist i dialogen Lag). Hvis Justering er indstillet til Ingen eller Justeret i Værktøjsindstillinger, bliver det punkt, du klikker på, udgangspunktet for reparation: Billeddataene i det punkt vil blive brugt, når du første gang begynder at male med Reparation. I kildevalgstilstand ændres markøren til et trådkorssymbol.

Skift

Når kilden er indstillet, vil du, hvis du trykker på denne tast, se en tynd linje, der forbinder det tidligere klikkede punkt med den aktuelle markørplacering. Hvis du klikker igen, mens du fortsat holder Skift nede, vil værktøjet reparere langs denne linje.

3.13.3. Indstillinger

Figur 14.75. Værktøjsindstillinger for Reparation

Værktøjsindstillinger for Reparation

Normalt vises værktøjsindstillingerne i et vindue under Værktøjskassen, så snart du aktiverer et værktøj. Hvis de ikke gør, kan du få adgang til dem fra hovedmenuen via VinduerDokbare vinduerVærktøjsindstillinger, som åbner indstillingsvinduet for det valgte værktøj.

Tilstand, Uigennemsigtighed, Pensel, Størrelse, Højde-breddeforhold, Vinkel, Mellemrum, Hårdhed, Kraft, Dynamik, Dynamikindstillinger, Anvend støj, Bløde strøg, Lås pensel til visning, Udvid lag

Se Fælles indstillinger for maleværktøjer for en beskrivelse af værktøjsindstillinger, der gælder for mange eller alle maleværktøjer.

Hård kant: Denne indstilling giver det reparerede område en hård kontur.

Basér farve på alle lag

Hvis du aktiverer denne indstilling, beregnes reparationen ikke kun ud fra værdierne i det aktive lag, men ud fra værdierne i alle synlige lag.

Se Afsnit 3.12, “Kloning” for at bruge Basér farve på alle lag i ikkedestruktiv billedredigering.

Justering

Denne indstilling er beskrevet under værktøjet Kloning.

3.13.4. Reparation er ikke kloning

Selvom Reparation har fælles træk med Kloning, er resultatet ret forskelligt.

Figur 14.76. Sammenligning af Kloning og Reparation

Sammenligning af “Kloning” og “Reparation”

Kloning til venstre. Alle farver er overført.

Reparation til højre. Farver overføres meget mindre især på kanter, hvor der tages højde for målets omgivende pixels.