Dette værktøj udfylder en markering med den aktuelle forgrundsfarve. Hvis du Ctrl-klikker og bruger Spandudfyldning, vil baggrundsfarven blive anvendt i stedet. Afhængigt af hvordan værktøjsindstillingerne er indstillet, vil værktøjet Spandudfyldning enten udfylde hele markeringen eller kun dele, hvis farver ligner det punkt, du klikker på. Værktøjsindstillingerne påvirker også den måde, gennemsigtighed håndteres på.
Mængden af udfyldning afhænger af, hvilken Udfyldningstærskel du har angivet. Udfyldningstærsklen bestemmer, hvor langt udfyldningen vil sprede sig (på samme måde som værktøjet Udflydende markering fungerer). Udfyldningen starter ved det punkt, hvor du klikker, og spreder sig udad, indtil farven eller alfaværdien bliver “for forskellig”.
Når du udfylder objekter i et transparent lag (f.eks. bogstaver i et tekstlag) med en anden farve end før, kan du opleve, at en kant af den gamle farve stadig omgiver objekterne. Det skyldes en lav udfyldningstærskel i værktøjsindstillingerne. Med en lav tærskel vil Spandudfyldning ikke udfylde halvgennemsigtige pixels, og de vil skille sig ud fra udfyldningen, fordi de har beholdt deres oprindelige farve.
Hvis du vil udfylde områder, der er helt gennemsigtige, skal du sørge for, at indstillingen “Lås” (i dialogen Lag) ikke er markeret. Hvis denne indstilling er markeret, vil kun de ikkegennemsigtige dele af laget blive udfyldt.
Der er forskellige måde at aktivere værktøjet på:
I hovedmenuen:
→ → .Ved at klikke på værktøjsikonet i Værktøjskassen.
Ved at bruge tastaturgenvejen Skift+B.
På samme måde som maleværktøjer giver Ctrl dig mulighed for at vælge omgivende farver på lærredet uden at skulle skifte til værktøjet Farvevælger.
Skift skifter mellem at bruge “Udfyld lignende farver” og “Udfyld hele markering”.
Alt skifter mellem at bruge forgrundsfarven eller baggrundsfarven til udfyldning.
Normalt vises værktøjsindstillingerne i et vindue under Værktøjskassen, så snart du aktiverer et værktøj. Hvis de ikke gør, kan du få adgang til dem fra hovedmenuen via
→ → , som åbner indstillingsvinduet for det valgte værktøj.Se Maleværktøjer for at få hjælp til indstillinger, der er fælles for alle disse værktøjer. Kun indstillinger, der er specifikke for værktøjet Spandudfyldning, forklares her.
GIMP har tre udfyldningstyper:
udfylder med den aktuelt valgte forgrundsfarve.
udfylder med den aktuelt valgte baggrundsfarve.
udfylder med det aktuelt valgte mønster. Du kan vælge mønsteret i rullelisten.
Denne rulleliste giver brugeren mulighed for at vælge et af mange udfyldningsmønstre, der skal bruges ved den næste udfyldning. Den måde, listen præsenteres på, styres af de fire knapper i bunden af vælgeren.
Udfyld hele markeringen får GIMP til at udfylde en allerede eksisterende markering eller hele laget. En hurtigere måde at gøre det samme er ved at klikke og trække forgrunds-, baggrunds- eller mønsterfarven ud på lærredet. Ved at trykke på Ctrl-tasten kan du også vælge en farve på billedet som forgrundsfarve.
Udfyld lignende farver (standard): Værktøjet udfylder området med en farve, der ligger tæt på den pixel, du har klikket på. Farveligheden defineres af indstillingerne under “Find ens farver”. Klik og træk for at udfylde.
Udfyld efter detektering af stregtegning: Dette giver dig mulighed for at udfylde områder, der er omgivet af “stregtegninger”, ved at forsøge ikke at efterlade uudfyldte pixels i nærheden af linjerne og lukke potentielle zoner.
Detektion af stregtegninger kaldes også Smart farvelægning. Forfatteren beskriver tydeligt de problemer, han mødte, i https://girinstud.io/news/2019/02/smart-colorization-in-gimp/. Indstillingerne er beskrevet nedenfor.
Disse indstillinger vises, når indstillingen Udfyld lignende farver er markeret:
Indstillingen Udfyld gennemsigtige områder giver mulighed for at udfylde områder med lav uigennemsigtighed.
Indstillingen Basér farve på alle lag skifter mellem at bruge ét lag eller alle lag. Hvis Basér farve på alle lag er aktiv, kan udfyldninger laves på et lavere lag, mens de farveoplysninger, der bruges til tærskelkontrol, er placeret længere oppe. Du skal blot vælge det nederste niveau og sikre, at et lag ovenover er synligt til farvevægtning.
For at forstå, hvad Diagonale naboer er, henvises til Diagonale naboer i værktøjet Udflydende markering.
Se Kantudjævning i ordlisten.
Skyderen Tærskel indstiller det niveau, hvor farvevægtene måles for udfyldningsgrænser. En højere indstilling vil udfylde mere af et flerfarvet billede, og omvendt vil en lavere indstilling udfylde et mindre område.
Med indstillingen Udfyld efter kan du vælge, hvilken del af billedet GIMP skal bruge til at beregne ligheden og bestemme grænserne for udfyldningen.
The components you can choose from are
, , , , , , , , , , .Denne indstilling er ikke let at forstå. Du har f.eks. valgt den røde kanal. Når du klikker på en pixel, søger værktøjet efter tilstødende pixels, der ligner den røde kanal til den klikkede pixel, i henhold til den indstillede tærskel. Her er et eksempel:
Oprindeligt billede: tre strimler med farveovergange bestående af rene farver. Rød (255;0;0), grøn (0;255;0), blå (0;0;255). Vi vil bruge værktøjet Spandudfyldning med den magenta farve og en Tærskel indstillet til 15.
Billede 1: Udfyld efter = Sammensat. Vi klikkede successivt i de tre farvestriber. Hver stribe er udfyldt i henhold til tærsklen.
Billede 2: Udfyld efter = Rød. Vi klikkede i den røde stribe. Værktøjet søger efter sammenhængende pixels, som har en lignende værdi i den røde kanal i henhold til den indstillede tærskel. Kun et smalt område svarer til disse standarder. I den grønne og den blå stribe er værdien af pixels i den røde kanal 0, som er meget forskellig fra den røde kanalværdi for den klikkede pixel: Farven spredes ikke til dem.
Billede 3: Udfyld efter = Rød. Vi klikkede i den grønne stribe. Her er værdien af den klikkede pixel i den røde kanal 0. Alle pixels i den grønne og den blå stribe har den samme værdi i den røde kanal (0): De er alle malet.
Disse indstillinger vises, når indstillingen Udfyld efter detektering af stregtegning er markeret:
Kilde: Som standard tages oplysninger til beregning af stregtegninger fra Alle synlige lag. Du kan også vælge Markeret lag, Laget under det valgte eller Laget over det valgte som kilde.
Registrér uigennemsigtighed frem for gråtoner: Udfylder helt gennemsigtige områder.
Tærskel for stregtegninger: tærskel for at registrere kontur (højere værdier vil registrere flere pixels).
Disse indstillinger vises, når indstillingen Udfyld efter detektering af stregtegning er markeret:
Automatisk lukning: Når denne indstilling er aktiveret, definerer Maksimal mellemrumslængde det maksimale mellemrum (i pixel) i stregtegning, som kan lukkes.
Disse indstillinger vises, når indstillingen Udfyld efter detektering af stregtegning er markeret:
Maksimal forøgelsesstørrelse: maksimalt antal pixels, der vokser under stregtegningen. Hvis denne værdi øges, bliver linjerne tyndere.
Udtynd kanter: Udtynder udfyldningskanter.
Optegn kanter: Optegn udfyldningskanter med optegningsindstillingerne for det maleværktøj, der er valgt i rullemenuen nedenfor.