2.5. Forgrundsmarkering

Med dette værktøj kan du udtrække forgrunden fra det aktive lag eller fra en markering. Når markeringen er foretaget (med dens marcherende myrer), kan du kopiere og indsætte eller klikke og trække den til et andet billede, der bruges som baggrund, og ved at invertere markeringen kan du foretage ændringer i baggrunden.

2.5.1. Aktivér værktøjet

Der er forskellige måde at aktivere værktøjet på:

  • I hovedmenuen: VærktøjerMarkeringsværktøjerForgrundsmarkering.

  • Ved at klikke på værktøjsikonet i Værktøjskassen.

  • Dette værktøj har ingen genvej, men du kan indstille en ved at bruge RedigérGrænseflade, klikke på Indstil tastaturgenveje …, vælge Forgrundsmarkering og derefter trykke på de taster, du vil bruge som genvej.

2.5.2. Retningslinjer for brug

Lad os starte med et objekt, der er let at skelne fra baggrunden, og som ikke behøver at blive forfinet.

[Advarsel] Advarsel

Værktøjet Forgrundsmarkering har, afhængigt af billedets størrelse, brug for meget hukommelse til sin behandling. Det er kendt for at gå ned eller blive langsommere, når man bruger større billeder.

En måde at forbedre dette på er at bruge Global mattering i stedet for Levin-mattering. Den langsomme behandlingshastighed kan forbedres ved at øge antallet af reducerede Niveauer på bekostning af mere hukommelse. Begge disse muligheder har også den ulempe, at de er mindre nøjagtige.

  1. Det fungerer på samme måde som Værktøjet Frihåndsmarkering. Vælg groft det objekt, du vil trække ud, med en lille smule baggrund omkring det. For at få et mere præcist omrids skal du holde museknappen nede, mens du bevæger dig. Hvis du vil bruge lige linjer til dele af dit valg, skal du klikke og slippe knappen mellem start- og slutpunktet for det lige segment.

    Så snart du klikker for at begynde at tegne markeringen, dukker et lille vindue op:

    Før markeringen er færdig, er kun knappen til at lukke vinduet aktiv, så du kan annullere og vende tilbage til det oprindelige billede (dette kan også gøres ved at trykke på Esc-tasten).

    For at afslutte den foreløbige markering skal den lukkes. Når musemarkøren svæver over det punkt, hvor du startede markeringen, bliver den gul. Klik på den for at lukke markeringen. I stedet for at gøre det, kan du også dobbeltklikke for at lukke markeringen.

    Markeringen er lukket.

  2. Tryk på Enter eller dobbeltklik inde i markeringen for at oprette masken fra markeringen:

    Musemarkøren ændres nu til et penselikon med en cirkel. Det mørkeblå område (denne farve kan ændres) viser baggrunden. Det lysere område dækker den zone, du har valgt som forgrund, og en lille del af baggrunden. Uden for det valgte område kaldes det mørkeblå område for Ukendt pixelområde.

    Indstillingerne i det lille vindue oven på billedet bliver aktive:

    • Afkrydsningsfeltet Forhåndsvisningsmaske gør det muligt at få vist status på forgrundsudtrækningen. Det samme kan også gøres ved at trykke på Enter.

    • En Markér-knap der vil blive brugt til at oprette udtrækningen efter markering af forgrunden.

  3. Nu begynder den egentlige forgrundsudtrækningsproces: Tegn en linje gennem forgrunden. Størrelsen på penslen kan ændres i Værktøjsindstillinger. Tegn en kontinuerlig linje over det valgte forgrundsområde, hvor du bevæger dig hen over de farver, der skal bevares til ekstraktionen. Farven, der bruges til at tegne stregen, er ikke vigtig, men hvis du ikke bruger samme farve som forgrunden, er den lettere at se. Vær forsigtig med ikke at male baggrundspixels.

    Med dette ensfarvede objekt, som er let at skelne fra baggrunden, er et par strøg nok:

  4. Sæt kryds i feltet Forhåndsvisningsmaske, eller tryk på Enter for at bekræfte resultatet.

    [Bemærk] Bemærk

    Du kan tegne direkte på denne Forhåndsvisningsmask og se resultatet med det samme.

  5. Når du er tilfreds med resultatet, skal du klikke på knappen Markér eller trykke på Enter for at færdiggøre markeringen og afslutte markeringen af forgrunden. Du kan annullere handlingen ved at trykke på Esc.

2.5.3. Indstillinger

Figur 14.15. Værktøjsindstillinger for Forgrundsmarkering

Værktøjsindstillinger for “Forgrundsmarkering”

Normalt vises værktøjsindstillingerne i et vindue under Værktøjskassen, så snart du aktiverer et værktøj. Hvis de ikke gør, kan du få adgang til dem fra hovedmenuen via VinduerDokbare vinduerVærktøjsindstillinger, som åbner indstillingsvinduet for det valgte værktøj.

Tilstand, Udtynd kanter
[Bemærk] Bemærk

Se Indstillinger for markeringsværktøjer for at få hjælp til indstillinger, der er fælles for alle disse værktøjer. Kun indstillinger, der er specifikke for dette værktøj, forklares her.

Tegnetilstand

Tegn forgrund: Når du markerer med en pensel, vil det, du tegner, blive betragtet som en del af forgrunden dvs. inkluderet i markeringen.

Tegn baggrund: Når du markerer med en pensel, vil det, du tegner, blive betragtet som en del af baggrunden dvs. udeladt af markeringen.

Tegn ukendt: Når du tegner på baggrunden uden for den oprindelige markering, markeres de tegnede pixels som tilhørende forgrunden.

Optegningsbredde

Størrelsen på penslen der markeres med.

Forhåndsvisningstilstand
  • Farve (standard): farven på masken til forhåndsvisning af markeringen; den aktuelle farve vises i farveprøven. Du kan ændre farven ved at klikke på den.

  • Gråtoner: Giver dig mulighed for at se den resulterende maske i sort og hvid. Denne forhåndsvisning svarer til en lagmaske. Det kan være nyttigt i billeder, hvor forgrunds- og baggrundsfarverne er næsten ens og svære at skelne fra hinanden.

Motor

Dette er den metode, der vil blive brugt til at vælge forgrunden. Standard er Levin-mattering, som normalt giver de bedste resultater, men du kan også prøve Global mattering, især hvis behandlingen er langsom, og du bruger større billeder.

Niveauer (kun Levin-mattering)

Antallet af reducerede niveauer der skal bruges. Højere tal kan forbedre behandlingshastigheden på bekostning af mere hukommelse. Standardindstillingen er 2 niveauer.

Aktive niveauer (kun Levin-mattering)

Antallet af niveauer der skal løses. Højere tal kan øge markeringen en smule på bekostning af langsommere behandling. Indstilling af dette tal højere end Niveauer har ingen effekt. Standardindstillingen er 2 aktive niveauer.

Gentagelser (kun Global mattering)

Højere værdier kan forbedre resultatet mod en langsommere behandling. Standardindstillingen er 2 gentagelser.

2.5.4. Forfinelse af forgrundsudtrækning

I mange billeder kan det være svært at skelne mellem forgrund og baggrund. Ved at forfine markeringen kan du udtrække disse forgrunde. Fremgangsmåden er den samme som ovenfor, men mens du tegner forgrunden, vil du ofte slå Forhåndsvisning til eller fra, bruge Zoom (+-tasten), skifte til Tegn baggrund for at slette uønskede baggrundsområder og skifte mellem Gråtoner og Farve.

Figur 14.16. Eksempel på Tegn baggrund

Eksempel på “Tegn baggrund”

Til venstre: Tegning af forgrund gik ved en fejltagelse ind over baggrundsområdet. En del af baggrunden vil blive inkluderet i forgrundsmarkeringen!

I midten: Tegn baggrund er markeret: Tegn på de uønskede baggrundspixels.

Til højre: Uønskede markerede pixels i baggrunden er ikke længere del af forgrundsmarkeringen.


Figur 14.17. Eksempel på Tegn ukendt

Eksempel på “Tegn ukendt”

Til venstre: Markeringen udelod en lille del af forgrunden i området med ukendte pixels.

Til højre: Med Tegn ukendt markeret, skal du tegne på de umarkerede pixels for at vælge dem. Dette viser, at de nu er markeret.