Kommandoen
opretter et nyt billedvindue for det aktuelle billede, som du kan indstille anderledes end den eksisterende visning. Du kan oprette flere visninger af et hvilket som helst billede, som nummereres .1, .2 osv., men det er kun zoomfaktoren og andre visningsmuligheder, der kan være forskellige. Alle ændringer, bortset fra visningsændringer, som du foretager i ét vindue, vises også i de andre visninger, som viser det samme billede. De nye visninger er ikke separate billedfiler; de er blot forskellige aspekter af det samme billede. Du kan f.eks. bruge flere visninger, hvis du arbejder på enkelte pixels med en høj zoomfaktor. Så kan du se, hvilken effekt dine ændringer har på billedet i normal størrelse.