6.25. Inputstyreenheder

Figur 15.96. Indstillinger for inputstyreenheder

Indstillinger for inputstyreenheder

Denne dialog har to lister over ekstra inputstyreenheder: Tilgængelige styrenheder til venstre og Aktive styreenheder til højre. Dialogen bruges til at aktivere eller deaktivere en inputenhed og konfigurere den.

Et klik på et element vil fremhæve det, og du kan flytte styreenheden fra den ene liste til den anden ved at klikke på den tilhørende piletast. Når du forsøger at flytte en styreenhed fra listen over aktive styreenheder til de tilgængelige styreenheder, dukker der en dialog op, og du kan vælge at fjerne styreenheden eller bare deaktivere den.

Når du dobbeltklikker på en (typisk aktiv) styreenhed eller alternativt klikker på knappen Indstil den valgte styreenhed nederst på listen, kan du konfigurere denne styreenhed i et dialogvindue:

Mmusens primære hjul (Main Mouse Wheel)

Figur 15.97. Mmusens primære hjul (Main Mouse Wheel)

Mmusens primære hjul (Main Mouse Wheel)


Generelt
Vis hændelser fra denne styreenhed

Denne indstilling skal markeres, hvis du vil have en udskrift til stdout af de hændelser, der genereres af de aktiverede styreenheder. Hvis du vil se disse hændelser, skal du starte GIMP fra en terminal eller få GIMP til at udskrive stdout til en fil ved shell-omdirigering. Hovedanvendelsen af denne mulighed er til fejlfinding.

Aktivér denne styreenhed

Denne indstilling skal markeres, hvis du vil tilføje en ny handling til musehjulet.

Musehjulshændelser

I dette vindue med rullebjælker har du: til venstre de mulige hændelser, der vedrører musehjulet, mere eller mindre forbundet med kontroltaster; til højre den handling, der er tildelt hændelsen, når den vil ske. Du har også to knapper: Med knappen Redigér hændelse kan den valgte hændelse redigeres, og med knappen Ryd hændelse kan handlingen for den valgte hændelse fjernes.

Nogle handlinger er tildelt hændelser. De ser ud til at være eksempler, da de ikke er funktionelle.

Vælg handlingen, der er tildelt hændelsen

Når du har valgt en begivenhed og klikker på knappen Redigér hændelse, åbnes følgende dialog:

Figur 15.98. Vælg handling for styreenhedshændelse

Vælg handling for styreenhedshændelse

Hvis der allerede findes en handling for denne hændelse, åbnes vinduet med denne handling markeret. Ellers vil vinduet vise handlingerne inddelt i kategorier. Klik på en handling for at vælge den.

Primært tastatur (Main Keyboard)

Du kan bruge denne dialog på samme måde som med musehjulet. Hændelser er relateret til tastaturets piletaster, enten alene eller i kombination med kontroltaster.

Figur 15.99. Primært tastatur (Main Keyboard)

Primært tastatur (Main Keyboard)

[Bemærk] Bemærk

Du kan finde et eksempel på disse begreber i Opret en pensel med variabel størrelse.