6.26. Mapper

Figur 15.100. Grundlæggende mappeindstillinger

Grundlæggende mappeindstillinger

Denne side giver dig mulighed for at angive placeringen af to vigtige mapper, som GIMP bruger til midlertidige filer. Siderne under den giver dig mulighed for at tilpasse de placeringer, hvor der søges efter ressourcer som pensler osv.; se Datamapper for en beskrivelse, der gælder for dem. Du kan ændre mapperne her ved at redigere posterne eller ved at trykke på knapperne til højre for at åbne et filvælgervindue.

Mapper

Temporary folder

Denne mappe bruges til midlertidige filer: Filer, der oprettes til midlertidig lagring af arbejdsdata og derefter slettes inden for den samme GIMP-session. Den kræver ikke meget plads eller høj ydeevne. Som standard bruges en undermappe kaldet tmp i din personlige GIMP-mappe, men hvis diskpladsen er meget trang eller har alvorlige problemer med ydeevnen, kan du ændre den til en anden mappe. Mappen skal eksistere og kunne skrives af dig, ellers vil der ske dårlige ting.

Swap-mappe

Det er den mappe, der bruges som hukommelsesbank, når den samlede størrelse af billeder og data, der er åbne i GIMP, overstiger den tilgængelige RAM. Hvis du arbejder med meget store billeder, eller billeder med mange lag, eller har mange billeder åbne på én gang, kan GIMP potentielt kræve hundredvis af megabyte swap-plads, så tilgængelig diskplads og ydeevne er bestemt ting, du skal tænke på for denne mappe. Som standard er den indstillet til din personlige GIMP-mappe, men hvis du har en anden disk med mere ledig plads eller væsentligt bedre ydeevne, kan du opnå en betydelig fordel ved at flytte din swap-mappe dertil. Mappen skal eksistere og kunne skrives af dig.