5.12. Visningsfiltre

Denne kommando viser et dialogvindue, når den udføres. Dette vindue kan bruges til at styre visningsfiltrene og deres indstillinger. Visningsfiltre må ikke forveksles med filtrene i menuen Filtre. Visningsfiltre ændrer ikke billeddataene, men kun visningen af dem. Du kan forestille dig visningsfiltre som store ruder foran din skærm. De ændrer din opfattelse af billedet. Det kan være nyttigt til ting som skærmkorrektion af udskrifter, kontrol af farvestyringen, men også simulering af farveblindhed.

5.12.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen via VisVisningsfiltre ….

5.12.2. Beskrivelse af dialogen Visningsfiltre

Figur 16.43. Dialogen Farvefremvisningsfiltre

Dialogen “Farvefremvisningsfiltre”

Denne dialog har to felter. Feltet til venstre viser Tilgængelige filtre. Du kan flytte et filter til feltet til højre ved at vælge det og klikke på knappen pil til højre. Feltet Aktive filtre til højre viser de filtre, du har valgt, og som vil blive anvendt, hvis den tilstødende boks er afkrydset. Du kan flytte filtre fra feltet til højre til feltet til venstre ved at bruge knappen pil til venstre. Hvis du vælger et filter ved at klikke på dets navn, vises dets muligheder under de to felter.

5.12.3. Aces RRT

Figur 16.44. Dialogen Aces RRT

Dialogen “Aces RRT”


ACES (Academy Color Encoding Specification) er en specifikation, der definerer et farvekodningssystem, der er skabt for at standardisere, hvordan farver håndteres for at skabe et nøjagtigt farveworkflow. Inden for denne standard konverterer en RRT (Reference Rendering Transform) farverne fra ACES-farverummet til det anvendte farverum i dit billede.

5.12.3.1. Indstillinger
Prætransformationsændring i blændetrin

Denne værdi mellem -10,0 og 10,0 påvirker resultatets lysstyrke.

5.12.4. Over-/undereksponeringsadvarsel

Figur 16.45. Dialogen Over-/undereksponeringsadvarsel

Dialogen “Over-/undereksponeringsadvarsel”

Dette filter gør det muligt at visualisere undereksponerede og overeksponerede områder af et foto med farver, der kan angives af brugeren. Indtil videre er det mest rettet mod billeder, hvor farverne er gemt med flydende tal-præcision. Du vil få mest gavn af det, hvis du arbejder med 16 eller 32 bit per kanal flydende-billeder som EXR og TIFF.

5.12.4.1. Indstillinger
Vis skygger

Aktivér visualisering af undereksponerede pixels (mindre end 0 i 32 bit flydende-tilstand).

Farve for undereksponeret

Brugerdefineret farve der bruges til at udfylde undereksponerede pixels.

Vis overeksponerede

Aktivér visualisering af overeksponerede pixels (større end 1 i 32 bit flydende-tilstand).

Farve for overeksponeret

Brugerdefineret farve der bruges til at udfylde overeksponerede pixels.

Vis falske

Aktivér visualisering af pixels, som kan repræsenteres ved et tal. Kun synlige når der er en division med nul-fejl og lignende.

Farve for falske

Brugerdefineret farve der bruges til at udfylde pixels, der ikke kan repræsenteres ved et tal.

Medtag alfakomponenten

Når den er aktiveret, medtages alfakomponenten i advarslen.

Medtag gennemsigtige pixels

Når den er aktiveret, medtages helt gennemsigtige pixels i advarslen.

5.12.5. Farveblindhed

Vi håber, at de billeder, du skaber, vil blive set af mange mennesker på mange forskellige systemer. Det billede, der ser så fantastisk ud på din skærm, kan se noget anderledes ud for folk med nedsat syn eller på en skærm med andre indstillinger end din. Nogle oplysninger vil måske ikke engang være synlige.

Figur 16.46. Beskrivelse af dialogen Farveblindhed

Beskrivelse af dialogen “Farveblindhed”

5.12.5.1. Indstillinger
Farveblindhedstype

I denne rullemenu kan man vælge blandt:

Protanopia[7] (kan ikke se rød)

Protanopi (rødblindhed) er en visuel fejl i evnen til at se rød farve. Det er den velkendte daltonisme (rød-grøn farveblindhed). Daltonisme forekommer ret hyppigt i befolkningen.

Protanopi er faktisk mere kompleks end som så; en person med dette problem kan hverken se rødt eller grønt, selvom han (rammer oftere mænd end kvinder) stadig er følsom over for gult og blåt. Derudover har han et tab af luminansopfattelse, og nuancerne skifter mod de korte bølgelængder.

Deuteranopia (kan ikke se grøn)

Ved deuteranopi (grønblindhed) har personen en fejl i evnen til at se grøn farve. Deuteranopi er faktisk som protanopi, fordi personen har et tab af rød og grøn opfattelse, men han har ikke noget tab af luminans eller farveskift.

Tritanopia (kan ikke se blå)

Ved tritanopi (blåblindhed) har personen en mangelfuld opfattelse af blå og gul, selvom han stadig er følsom over for rød og grøn. Han mangler en vis opfattelse af luminans, og farvetonerne skifter mod de lange bølgelængder.

5.12.5.2. Eksempler

Figur 16.47. Eksempel på protanopi

Eksempel på protanopi

Oprindeligt billede

Eksempel på protanopi

En rødblind person kan ikke se den røde (255,0,0) tekst på en sort (0,0,0) baggrund.


Figur 16.48. Eksempler på de tre typer af synsfejl i ét billede

Eksempler på de tre typer af synsfejl i ét billede

Normalt syn

Eksempler på de tre typer af synsfejl i ét billede

Protanopi

Eksempler på de tre typer af synsfejl i ét billede

Deuteranopi; ved deuteranopi er gult forskudt mod rødt.

Eksempler på de tre typer af synsfejl i ét billede

Tritanopi; ved tritanopi er grøn let repræsenteret i det blå område.


5.12.6. Kontrast

Figur 16.49. Dialogen Kontrast

Dialogen “Kontrast”


Her er vi tilbage i det medicinske domæne. Kontrastfølsomhed er det visuelle systems evne til at skelne mellem små forskelle i kontrast. Nogle mennesker med grå stær (som betyder, at linsen har uigennemsigtige krystaller, der spreder lyset over nethinden) eller nethindesygdom (f.eks. på grund af diabetes, som ødelægger stave og tappe) har en mangel på kontrastfølsomhed: De vil f.eks. have svært ved at skelne pletter på en kjole.

Hvis du er interesseret i dette emne, kan du søge på nettet efter kontrastfølsomhed (contrast sensitivity).

5.12.6.1. Indstillinger
Kontrastcyklusser

Med Kontrast-filteret kan du se billedet, som om du led af grå stær. Det kan være nødvendigt at øge kontrasten i billedet, så din bedstemor kan se det godt. I de fleste tilfælde er det kun meget lave værdier af parameteren Kontrastcyklusser, der er interessante. Højere værdier skaber en bivirkning, som ikke interesserer os her: Hvis du øger lysstyrkeværdien til over 255, vises komplementærfarven.

5.12.7. Gamma

Figur 16.50. Dialogen Gamma

Dialogen “Gamma”


Sammenhængen mellem elektrisk intensitet og farvens lysstyrke er ikke præcis, og den afhænger af enheden (kameraet, skanneren, skærmen osv.). Gamma er en koefficient, der bruges til at korrigere denne sammenhæng. Dit billede skal være synligt i både mørke og lyse områder, selv om det vises på en skærm med for meget eller for lidt lysstyrke. Med visningsfilteret Gamma kan du få en idé om, hvordan dit billede ser ud under disse forhold.

[Vink] Vink

Hvis du ikke kun vil ændre gamma for den aktuelle skærm, men også ændre gamma i selve billedet, kan du finde en beskrivelse i Afsnit 8.10, “Niveauer”.



[7] Græsk: proto: første (farve i RGB-farvesystemet): an: negation; op: øje, syn.