3.2. Fortryd

Hvis du har foretaget tegnings- eller redigeringsændringer i billedet, som du ikke vil beholde, giver kommandoen Fortryd dig mulighed for at fortryde den seneste ændring og gendanne billedet til dets tidligere tilstand. Næsten alt, hvad du gør med et billede, kan fortrydes på denne måde (med undtagelse af programmer, der deaktiverer denne funktion). Yderligere fortryd-handlinger kan udføres, afhængigt af antallet af Fortryd-niveauer, der er konfigureret på siden Systemressourcer i dialogen Indstillinger. Se afsnittet om Fortryd for mere information om GIMPs meget sofistikerede Fortryd-funktioner.

En alternativ version af Fortryd er Stærk fortryd, som springer ændringer i synlighed af lag osv. over. Denne kommando kan udføres ved at bruge tastaturgenvejen Ctrl+Skift+Z.

Handlingen, der er blevet fortrudt, går ikke tabt med det samme: Du kan få den tilbage ved at bruge kommandoen Omgør med det samme. Men hvis du udfører en anden handling, vil muligheden for at omgøre gå uigenkaldeligt tabt.

3.2.1. Aktivering af kommandoen

  • Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérFortryd

  • eller med tastaturgenvejen Ctrl+Z

  • eller ved bare at klikke på den status i dialogen Fortrydelseshistorik, som du ønsker.