På denne side kan du tilpasse mængden af systemhukommelse, der tildeles til forskellige formål. Den giver dig også mulighed for at indstille størrelsen på de miniaturefiler, som GIMP producerer.
Ressourceforbrug
GIMP giver dig mulighed for at fortryde de fleste handlinger ved at opretholde en “Fortrydelseshistorik” for hvert billede, hvortil der er afsat en vis mængde hukommelse. Uanset hukommelsesforbruget tillader GIMP dog altid, at et mindste antal af de seneste handlinger fortrydes; dette er det antal, der er angivet her. Se Afsnit 3, “Fortryd” for mere information om GIMPs fortrydelsesmekanisme.
Dette er den mængde fortrydelseshukommelse, der er allokeret til hvert billede. Hvis fortrydelseshistorikstørrelsen overstiger dette, slettes de ældste punkter, medmindre dette ville resultere i færre punkter end det minimale antal, der er angivet ovenfor.
Dette er den mængde system-RAM, der er afsat til GIMP-billeddata. Hvis GIMP kræver mere hukommelse end dette, begynder den at swappe til disk, hvilket i nogle tilfælde kan forårsage en dramatisk nedgang i hastigheden. Du får mulighed for at indstille dette tal, når du installerer GIMP, men du kan ændre det her. Se Sådan indstiller du din flisebuffer for flere oplysninger.
Dette er ikke en hård begrænsning: Hvis du forsøger at oprette et nyt billede, der er større end den angivne størrelse, bliver du bedt om at bekræfte, at du virkelig ønsker at gøre det. Dette er for at forhindre, at du ved et uheld opretter billeder, der er meget større, end du har til hensigt, hvilket enten kan få GIMP til at gå ned eller få det til at reagere meeeeget laaaangsomt.
Dette indstiller den komprimeringsmetode, der bruges til flisedata gemt i swappen. Komprimering kan både reducere swap-størrelsen og øge dens hastighed ved at minimere input og output. Værdierne er Bedste ydelse (standard), Balanceret og Bedste komprimering eller Ingen for helt at deaktivere komprimering.
Trådet afvikling gør det muligt at bruge flere kerner til databehandling. Ikke alle funktioner gør brug af det i øjeblikket. Et interessant element er, at trådet afvikling sker gennem GEGL-behandling, men også i selve GIMP-kernen, for eksempel for at adskille maling fra visning.
Netværksadgang
Når denne indstilling er aktiveret, vil GIMP regelmæssigt undersøge ved opstart, om der er en ny version tilgængelig. Hvis der er, får du en påmindelse om, at du kan opdatere. Bemærk, at denne indstilling kræver, at du har en internetforbindelse, og at GIMP har adgang til internettet.
Billedminiaturer
Denne indstilling giver dig mulighed for at indstille størrelsen på de miniaturer, der vises i dialogen Åbn fil (og som også gemmes til eventuel brug i andre programmer). Valgmulighederne er “Ingen miniaturer”, “Normal (128x128)” og “Stor (256x256)”.
Hvis en billedfil er større end den angivne maksimale størrelse, vil GIMP ikke generere en miniature til den. Med denne indstilling kan du forhindre, at miniaturer til ekstremt store billedfiler gør GIMP meget langsom.
Dokumenthistorik
Når markeret gemmes de filer, du har åbnet, i dokumenthistorikken. Du kan få adgang til listen over filer med dialogen Dokumenthistorik i hovedmenuen: → → .
Dette afsnit dækker indstillingerne for størrelsen af flisebufferen under Systemressourcer.
Under databehandling og manipulering af billeder har GIMP brug for meget hukommelse. Jo mere der er til rådighed, desto bedre. GIMP bruger styresystemets tilgængelige hukommelsesressourcer så effektivt som muligt i forsøget på at gøre arbejdet med billeder hurtigt og smidigt for brugeren. Under billedbehandlingen er datahukommelsen opdelt i grafikdatablokke, som kan eksistere i to slags datahukommelse: på disken eller i RAM. GIMP bruger fortrinsvis RAM, og når GIMP løber tør for RAM, bruger den harddisken til de resterende data. Disse grafikdatadele kaldes “fliser” (“tiles”), og hele systemet kaldes “flisebuffer“ (“tile cache”).
Er værdien for flisebufferen lav, sender GIMP hurtigt data til disken uden at gøre fuld brug af den tilgængelige RAM, så disken arbejder uden grund. En for høj værdi af flisebufferen medfører, at andre programmer begynder at have færre systemressourcer, så de tvinges til at bruge swap, hvilket også sender disken på overarbejde; nogle programmer lukker måske endda ned eller fungerer ikke rigtigt pga. mangel på RAM.
Hvordan vælger man størrelsen på flisebufferen? Her er nogle råd til at vælge den rigtige størrelse samt nogle tricks:
Det letteste er ingenting at gøre og håbe, at standardindstillingen virker. Det var en brugbar fremgangsmåde, da computerne ikke havde meget RAM, og de fleste bare prøvede at lave små billeder med GIMP, mens der kørte et eller to programmer samtidig. Vil du have det nemt, og bruger du kun GIMP til skærmbilleder og logoer, er dette formodentlig den bedste løsning.
Har du en nyere computer med masser af RAM, vil en størrelse på flisebufferen på halvdelen af din RAM sikkert give god ydelse i de fleste situationer, uden at andre programmer kommer til at lide under det. Formodentlig vil endda ¾ af din RAM være OK.
Begynd med at ændre værdien lidt ad gangen og undersøg, om det går hurtigere og hurtigere for hver øgning, men at systemet ikke klager over mangel på hukommelse. Vær opmærksom på, at mangel på hukommelse kan vise sig pludseligt ved, at nogle programmer afsluttes for at give plads til andre.
Lav nogle enkle udregninger og beregn en fornuftig værdi. Måske bliver det nødvendigt senere at finjustere den, men måske ville det også have været nødvendigt at finjustere med de andre foregående metoder.
Antag, at du foretrækker sidstnævnte metode og ønsker en god startværdi. Først skal du indsamle nogle data om din computer: mængden af RAM, størrelsen af swap og en generel idé om hastigheden af diskene, som styresystemets og GIMPs swap ligger på. Du behøver ikke udføre disktest eller tjekke spinhastigheden (RPM, omdrejninger i minuttet) på dine diske; du skal blot undersøge, om én lader til at være langsommere eller hurtigere, eller om alle lader til at være lige hurtige. Du kan ændre GIMPs swapmappe på siden Mapper under Indstillinger.
Derefter skal du undersøge, hvor mange ressourcer du har brug for til andre programmer, som skal køre sideløbende med GIMP. Start dine programmer, undtagen GIMP, og brug dem lidt for at se, hvor mange ressourcer de forbruger. Du kan f.eks. bruge programmer som free eller top afhængigt af dit styresystem og miljø. Tallet, du er ude efter, er fri/ledig hukommelse inkl. filcachen. Nyere Unix holder et meget lille område ledigt for at kunne opbevare store filer og buffercache. Kommandoen free i Linux udfører beregningerne for dig: Kig i kolonnerne, der hedder “free” og “buff/cache”. Notér også den ledige swap.
Nu er det tid til lidt beregninger og beslutningstagen: Skal al flisebuffer være i RAM eller i RAM plus swap?
Skifter du tit mellem programmer? Eller arbejder du lang tid i GIMP? Bruger du lang tid i GIMP, kan du betragte ledig RAM og ledig swap som værende til rådighed. Hvis ikke, skal du gå gennem de følgende trin (føler du dig usikker, så tjek de følgende trin). Er du sikker på, du skifter til et andet program hvert andet minut, så tæl kun den ledige RAM med og gå til sidste trin; der er ikke mere at tjekke.
Findes styresystemets swap på den samme fysiske disk som GIMPs swap? Er det tilfældet, så læg RAM og swap til. Ellers gå til næste trin.
Er disken med styresystemets swap hurtigere, langsommere eller samme hastighed som disken med GIMPs swap? Er den langsommere, så medtag kun ledig RAM. Er den hurtigere eller samme hastighed, så læg ledig RAM og swap til.
Du har nu et tal, om det så er ledig RAM eller ledig RAM plus styresystemets swap. Vælg et lidt mindre tal, for at være på den sikre side, og du har nu et godt udgangspunkt for størrelsen på flisebufferen.
Det handler alt sammen om at tjekke de ledige ressourcer og beslutte, om det er værd at bruge styresystemets swap, eller det vil være til større skade end gavn.
Der kan være gode grunde til at justere størrelsen. F.eks. hvis dit brugsmønster på computeren ændrer sig eller ved udskiftning af hardware. Det kan betyde, at antagelserne om brug af computeren eller dens hastighed ikke længere holder. Det vil kræve genovervejelse af de foregående trin, hvilket kan give samme størrelse eller en helt anden.
En anden grund til at ændre størrelsen kunne være fordi, GIMP lader til at køre langsomt, mens skift til andre programmer er hurtig. Det betyder, at GIMP kunne bruge mere hukommelse, uden det går ud over andre programmer. Klager andre programmer på den anden side over for lidt hukommelse, kan det være en fordel ikke at lade GIMP hugge så meget af den.
Besluttede du dig for kun at bruge RAM, og kører GIMP langsomt, kan du prøve at øge størrelsen lidt, men uden at bruge al ledig swap. Bruger du både RAM og swap, og har du problemer med forbruget af ressourcer, skal du formindske mængde af RAM, som er tilgængelig for GIMP.
Et andet trick ville være at lægge swapmappen på en meget hurtig disk eller på en anden disk end den, hvor de fleste af dine filer er. Spredes styresystemets swapfil ud på flere diske, er det generelt også en god måde at øge hastigheden på. Det kan også være nødvendigt at købe mere RAM eller holde op med at bruge mange programmer samtidigt. Du kan ikke forvente at kunne redigere en plakat på en computer med 16 MB RAM, og at det vil gå hurtigt.
Du kan også tjekke dit billedes krav til hukommelse. Jo større billedet er og des flere fortrydelsestrin, desto flere ressourcer er nødvendige. Det er en anden måde at vælge størrelse på, men det virker kun, hvis du altid arbejder med samme slags billeder, og de reelle krav dermed ikke varierer. Det hjælper også at vide, om du har brug for mere RAM og/eller diskplads.