2.3. Opret

Kommandoerne i denne undermenu varierer noget afhængigt af dit system, da GIMP foretager kald til systemfunktioner.

2.3.1. Aktivering af undermenuen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem FilOpret.

2.3.2. Fra udklipsholder

Når du kopierer en markering, lægges den i udklipsholderen. Brug FilOpretFra udklipsholder eller tryk Skift+Ctrl+V for at oprette et nyt billede ud fra indholdet i udklipsholderen.

Denne kommando har samme virkning som kommandoen Indsæt som nyt billede.

Tastaturtasten Print Screen tager et skærmbillede og lægger det i udklipsholderen. Denne kommando har samme virkning som at tage et skærmbillede af hele skærmen i dialogen Skærmbillede. Tastekombinationen Alt+Print Screen tager det aktive vindue på skærmen med dets dekorationer og lægger det i udklipsholderen.

2.3.3. Skærmbillede

Figur 16.5. Vinduet Skærmbillede

Vinduet “Skærmbillede”

Kommandoen Skærmbillede … åbner en dialog med følgende valgmuligheder:

Skærmområde
Tag et skærmbillede af et enkelt vindue

Musemarkøren bliver til et kryds. Klik i det billedvindue, du vil tage et billede af. Der oprettes et nyt billede.

Tag et skærmbillede af hele skærmen

Dette er nyttigt, hvis du vil fange en pop op-menu. Så er det nødvendigt med en ventetid, så du har tid til at åbne pop op-menuen.

Vælg et område

Musemarkøren bliver til et kryds. Klik og træk for at oprette en rektangulær markering i billedvinduet. Denne markering åbnes som et nyt billede. Markeringens størrelse bliver til det nye billedes størrelse. Bemærk: Denne indstilling er ikke tilgængelig i Windows.

Indhold
Medtag vinduesdekoration

Hvis indstillingen Medtag vinduesdekoration ikke er markeret, fjernes titellinjen og den blå ramme omkring billedet.

Medtag musemarkør

Hvis indstillingen Medtag musemarkør er markeret, så medtages musemarkøren og det tilhørende ikon også. Musemarkøren fanges i et separat lag. Så kan du flytte den til et andet sted i billedet.

Ventetid
Markeringsventetid:

De sekunder, der skal gå, indtil du vælger skærmområdet.

Forsinkelse før skærmbillede

Når der tages et skærmbillede af hele skærmen, tages billedet efter denne ventetid. I de andre tilfælde bliver musemarkøren til et kryds efter denne ventetid.

2.3.4. Skanner/kamera

Dette punkt er til stede i Windows med brug af TWAIN. Billedinputenheder vises i dialogen, hvis de er tilsluttet. I Linux skal du installere tredjepartsudvidelsesmodulet XSane, som vil være tilgængeligt i menuen FilOpretXSaneEnhedsdialog ….

Figur 16.6. Skanner og kamera

Skanner og kamera

De apparater, der bruges til at tage billeder, er for forskellige til at blive beskrevet her. Heldigvis er brugen af dem ret intuitiv. I det viste eksempel (under Windows 7) kan du starte en skanner eller indlæse et billede fra et kamerakort.