3.10. Indsæt som

Denne kommando indsætter udklipsholderens indhold. Du skal selvfølgelig bruge kommandoen Kopiér inden, så der er noget i udklipsholderen.

Man kan ikke tømme udklipsholderen.

Undermenuen tilbyder flere måder at indsætte udklipsholderens indhold på:

3.10.1. Indsæt som et enkelt lag

Kommandoen Indsæt som enkelt lag opretter et nyt lag i det aktive billede og indsætter udklipsholderens indhold i det.

Hvis dataene ikke er rektangulære eller kvadratiske, vil alle områder, der ikke når ud til kanten af lærredet, være gennemsigtige (der oprettes automatisk en alfakanal). Du skal selvfølgelig kopiere din markering, før du bruger denne kommando.

3.10.1.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som et enkelt lag.

3.10.2. Indsæt som enkelt lag på samme placering

Kommandoen Indsæt som enkelt lag på samme placering opretter et nyt lag i det aktive billede og indsætter udklipsholderens indhold på de nøjagtige koordinater, som indholdet oprindeligt blev kopieret fra.

Denne funktion er tilgængelig for både den almindelige udklipsholder og navngivne buffere.

3.10.2.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som enkelt lag på samme placering.

3.10.3. Indsæt som nyt billede

Kommandoen Indsæt som nyt billede opretter et nyt billede og indsætter billeddataene fra udklipsholderen i det. Hvis dataene ikke er rektangulære eller kvadratiske, efterlades alle områder uden for markeringen gennemsigtige (der oprettes automatisk en alfakanal). Du skal selvfølgelig kopiere din markering, før du bruger denne kommando, så du får et billede med de samme dimensioner som markeringen.

Denne kommando har samme virkning som kommandoen FilOpretFra udklipsholder.

3.10.3.1. Aktivering af kommandoen
  • Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som nyt billede

  • eller med tastaturgenvejen Skift+Ctrl+V.

3.10.4. Indsæt som flydende data

Kommandoen Indsæt som flydende data opretter en flydende markering i det aktive billede og indsætter udklipsholderens indhold på de nøjagtige koordinater, som indholdet oprindeligt blev kopieret fra.

Hvis dataene ikke er rektangulære eller kvadratiske, vil alle områder, der ikke når ud til kanten af lærredet, være gennemsigtige (der oprettes automatisk en alfakanal). Du skal selvfølgelig kopiere din markering, før du bruger denne kommando.

3.10.4.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som flydende data.

3.10.5. Indsæt som flydende data på samme placering

Kommandoen Indsæt som flydende data på samme placering opretter en flydende markering i det aktive billede og indsætter udklipsholderens indhold på de nøjagtige koordinater, som indholdet oprindeligt blev kopieret fra.

Hvis dataene ikke er rektangulære eller kvadratiske, vil alle områder, der ikke når ud til kanten af lærredet, være gennemsigtige (der oprettes automatisk en alfakanal). Du skal selvfølgelig kopiere din markering, før du bruger denne kommando.

3.10.5.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som flydende data på samme placering.

3.10.6. Indsæt i markering som flydende data

Kommandoen Indsæt i markering som flydende data erstatter indholdet af den aktuelle markering med udklipsholderens indhold og laver det til en flydende markering.

Udklipsholderens data beskæres af markeringen, men billeddataene i den kan stadig flyttes, hvis de strækker sig uden for markeringen.

Hvis der ikke findes nogen markering, placerer kommandoen Indsæt i markering som flydende data dataene fra udklipsholderen i midten af lærredet, ligesom kommandoen Indsæt gør.

3.10.6.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt i markering som flydende data.

3.10.7. Indsæt på samme placering i markeringen som flydende data

Kommandoen Indsæt på samme placering i markeringen som flydende data erstatter indholdet af den aktuelle markering med udklipsholderens indhold på de nøjagtige koordinater, som indholdet oprindeligt blev kopieret fra, og laver det til en flydende markering.

Udklipsholderens data beskæres af markeringen, men billeddataene i den kan stadig flyttes, hvis de strækker sig uden for markeringen.

Hvis der ikke findes nogen markering, placerer kommandoen Indsæt på samme placering i markeringen som flydende data dataene fra udklipsholderen i midten af lærredet, ligesom kommandoen Indsæt gør.

3.10.7.1. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt på samme placering i markeringen som flydende data.

3.10.8. Indsæt som ny pensel

Denne kommando åbner en dialog, hvor du kan navngive den nye pensel. Penslen vises i dialogen Pensler.

3.10.8.1. Indstillinger

Figur 16.10. Dialogen Ny pensel

Dialogen “Ny pensel”

Penselnavn

Penselnavn er det navn, som penslen vil optræde med i dialogen Pensler.

Filnavn

Den nye pensel gemmes som Filnavn (med filendelsen .gbr) i din personligepensler-mappe.

Mellemrum

Mellemrum: Når penslen tegner en linje, stempler den faktisk penselikonet gentagne gange. Hvis penselstemplerne er meget tæt på hinanden, får man indtryk af en ubrudt linje.

3.10.8.2. Aktivering af kommandoen
  • Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som ny pensel ….

3.10.9. Indsæt som nyt mønster

Denne kommando åbner en dialog, hvor det nye mønster kan navngives. Mønsteret vises i dialogen Mønster.

3.10.9.1. Indstillinger

Figur 16.11. Dialogen Nyt møsnter

Dialogen “Nyt møsnter”

Mønsternavn

Mønsternavn er navnet, som det vil optræde i dialogen Mønster.

Filnavn

Det nye mønster gemmes som Filnavn (med filendelsen .pat) i din personlige mønster-mappe.

3.10.9.2. Aktivering af kommandoen

Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen gennem RedigérIndsæt somIndsæt som nyt mønster ….