8.38. Rotér farver

8.38.1. Overblik

Figur 16.197. Eksempel på filteret Rotér farver

Eksempel på filteret “Rotér farver”

Oprindeligt billede

Eksempel på filteret “Rotér farver”

Filteret Rotér farver anvendt; himlens blå farve er inden for kildeområdet og bliver konverteret til den orange farve i destionationsområdet


Med farvekortsrotation kan du udskifte et farveområde (Kildeområdet) med et andet område (Destinationsområdet).

8.38.2. Aktivering af filteret

Dette filter findes i hovedmenuen under FarverAfbildningRotér farver ….

8.38.3. Indstillinger

Figur 16.198. Dialogen Rotér farver

Dialogen “Rotér farver”

Forudindstillinger

Forudindstillinger er en fælles funktion for flere farvekommandoer. Du kan finde en beskrivelse i Afsnit 8.1.1, “Fælles funktioner for Farver”.

Kildeområde, Destinationsområde

Både kilde- og destinationsområdet har en cirkel til valg af farvehjulsområde. Du kan trække begge pilehåndtag til den ønskede farveplacering. De svarer til skyderne Fra og Til, der er anført nedenfor.

Fra

Vinklen på farveområdets startposition i farvehjulet.

Til

Vinklen på farveområdets slutposition i farvehjulet.

Med uret

Når afkrydset beregnes området fra start til slut med uret og ellers mod uret (standard).

Invertér område

Denne knap inverterer Fra- og Til-værdierne.

Vælg alt

Med denne knap vælges, at alle farver er inden for området.

Håndtering af grå

I dette afsnit kan du angive, hvordan grå skal håndteres. Som standard betragtes grå ikke som en farve og tages ikke i betragtning ved rotationen. Her kan du konvertere let mættede farver til grå, og du kan også konvertere grå til en farve afhængigt af indstillingerne nedenfor.

Den lille cirkel i farvehjulet justerer den farvetone og mætning, der skal bruges til at vælge den farve, der repræsenterer grå. De svarer til skyderne Farvetone og Mætning, der er beskrevet nedenfor.

Gråtærskel

Denne skyder vælger, hvilke farver der skal behandles som grå. Farver med en mætning, der er mindre end denne værdi, konverteres til den valgte “grå” farve.

Tilstand for grå
  • Behandl som denne får grå farver inden for kildeområdet til at blive behandlet, som om de havde denne farvetone og mætning. Farven vil blive roteret i henhold til kilde- og destinationsområderne.

  • Skift til denne vil ændre grå farver til den valgte farvetone og mætning uden nogen rotation.

Indstillinger for blanding, Forhåndsvisning, Anvend filter straks, Opdelt visning

Disse fælles funktioner er beskrevet i Afsnit 8.1.1, “Fælles funktioner for Farver”.

8.38.4. Eksempel på Håndtering af grå

Håndtering af grå

Det samme eksempel som øverst på denne side men nu med følgende indstillinger for håndtering af grå: Gråtærskel 0,340, Farvetone 220,0, Mætning 0,75.

[Bemærk] Bemærk

Hvis du vil have grå i stedet for en anden farve, skal du lade Farvetone og Mætning stå på 0.

Figur 16.199. Eksempel på håndtering af grå med filteret Rotér farver

Eksempel på håndtering af grå med filteret “Rotér farver”

Tilstand for grå sat til Behandl som denne: Enhver farve med en mætning under 0,34 vil blive konverteret til orange, fordi den valgte blå farvetone og mætning i kildeområdet roterer til orange i målområdet.

Eksempel på håndtering af grå med filteret “Rotér farver”

Tilstand for grå sat til Skift til denne: Rotationen ignoreres nu, og farven vælges direkte ud fra den valgte farvetone og mætning.

Eksempel på håndtering af grå med filteret “Rotér farver”

Mætning og farvetone sat til 0 gør alt under tærskelværdien gråt.