5.7. Eksportér billede som HEIF/HEIC

HEIF står for High Efficiency Image File Format. Kendes også som HEIC (High Efficiency Image Coding).

Dobbelt så meget information kan gemmes i et HEIF-billede som i et JPEG-billede af samme størrelse, hvilket giver en bedre kvalitet. Per september 2022 har ingen browsere indbygget understøttelse af HEIF.

Få mere at vide på Wikipedia.

Figur 15.62. Dialogen Eksportér billede som HEIF/HEIC

Dialogen Eksportér billede som HEIF/HEIC

HEIF-indstillinger
Tabsfri

Når det er markeret, eksporteres billedet med tabsfri komprimering. Det giver en højere billedkvalitet på bekostning af en større filstørrelse.

Kvalitet

Hvis Tabsfri ikke er markeret, bestemmer denne værdi kvaliteten af billedkomprimeringen. 100 giver den bedste billedkvalitet og den laveste komprimering, mens 0 giver den højeste komprimering og den dårligste billedkvalitet.

Pixelformat

Definerer, hvilket pixelformat det eksporterede billede skal bruge til farveundersampling. Der er tre muligheder:

  • YUV420: velegnet til fotografier med tabsfri komprimering. Dette format er det mest kompatible med anden software, der bruger HEIF.

  • YUV444: Når det bruges med en høj Kvalitetsindstilling, eksporterer dette format et visuelt tabsfrit billede.

  • RGB: Nyttig når du eksporterer billeder med ægte tabsfri kvalitet.

Bitdybde

Bestemmer, om pixeldataene skal gemmes med 8, 10 eller 12 bit pr. farvekanal.

Kodningshastighed

Kompromiset mellem hastighed og komprimering. Langsom giver en mindre filstørrelse, men tager længere tid at kode.

Gem farveprofil

Hvis markeret indlejres farveprofilen i det eksporterede billede.

Gem Exif

Hvis markeret indlejres Exif-metadata i det eksporterede billede.

Gem XMP

Hvis markeret indlejres XMP-metadata i det eksporterede billede.