4.5. Flyd

Undermenuen Flyd består af kommandoer til at konvertere en markering til en flydende markering.

En flydende markering (nogle gange kaldet et flydende lag) er en type midlertidigt lag, som har samme funktion som et normalt lag, bortset fra at en flydende markering skal være forankret, før du kan fortsætte med at arbejde på andre lag i billedet. Det vil sige, at du skal knytte det til et normalt (ikkeflydende) lag, normalt det oprindelige lag (det der var aktivt tidligere), eller gøre det til et nyt lag.

[Vigtigt] Vigtigt

Du kan ikke udføre nogen handlinger på andre lag, hvis billedet indeholder en flydende markering!

Du kan bruge forskellige handlinger til at ændre billeddataene i den flydende markering. Der kan kun være én flydende markering i et billede ad gangen.

[Vink] Vink

Hvis du viser lagets kant ved hjælp af kommandoen Vis lagets kant, kan du have svært ved at vælge et præcist område af billedet, som du vil have i et lag. For at undgå dette problem kan du lave en rektangulær markering, omdanne den til en flydende markering og forankre den til et nyt lag. Derefter skal du blot fjerne det oprindelige lag.

4.5.1. Aktivering af undermenuen

  • Du kan tilgå denne undermenu i hovedmenuen via MarkeringFlyd.

4.5.2. Indholdet i undermenuen Flyd

Kommandoerne i undermenuen Flyd er beskrevet nedenfor.

Klip og flyd

Kommandoen Klip og flyd klipper billedmarkeringen ud af laget og konverterer den til en flydende markering.

Aktivering af kommandoen

  • Du kan tilgå kommandoen i hovedmenuen via MarkeringFlydKlip og flyd.

  • Eller med tastaturgenvejen Skift+Ctrl+L.

Kopiér og flyd

Kommandoen Klip og flyd kopierer billedmarkeringen i laget og konverterer den til en flydende markering.

Aktivering af kommandoen

  • Du kan tilgå kommandoen i hovedmenuen via MarkeringFlydKopiér og flyd.

4.5.3. Opret automatisk en flydende markering

Nogle billedoperationer opretter automatisk en flydende markering:

4.5.4. Forankring af en flydende markering

Du kan forankre en flydende markering på flere måder:

  • Du kan forankre den flydende markering til det aktuelle lag, som markeringen stammer fra. Det gør du ved at klikke hvor som helst på billedet undtagen på den flydende markering. Dette lægger den flydende markering sammen med det aktuelle lag.

  • Brug kommandoen Forankr lag (Ctrl+H).

  • Ved at klikke på forankringsknappen Anchor the floating Layer i dialogen Lag, som vises, når den flydende markering oprettes, i stedet for standardikonet Sammenlæg lag.

  • Brug kommandoen Til nyt lag (Skift+Ctrl+N) for at lave den flydende markering til et nyoprettet lag.