4.13. Burtransformering

Værktøjet Burtransformering er et specielt transformeringsværktøj, der giver dig mulighed for at vælge området, der skal transformeres ved at angive ankerpunkter ved frihåndstegning på samme måde, som du gør det med værktøjet Frihåndsmarkering. Værktøjet tilføjer intet til billedet, før du bekræfter transformeringen ved at trykke på Enter-tasten.

4.13.1. Aktivér værktøjet

Der er forskellige måder at aktivere værktøjet på:

  • I hovedmenuen: VærktøjerTransformeringsværktøjerBurtransformering.

  • Ved at klikke på værktøjsikonet i Værktøjskassen.

  • Ved at bruge tastaturgenvejen Skift+G.

4.13.2. Indstillinger

Figur 14.124. Dialogen Værktøjsindstillinger

Dialogen Værktøjsindstillinger

Normalt vises værktøjsindstillingerne i et vindue under Værktøjskassen, så snart du aktiverer et værktøj. Hvis de ikke gør, kan du få adgang til dem fra billedmenulinjen via VinduerDokbare vinduerVærktøjsindstillinger, som åbner indstillingsvinduet for det valgte værktøj.

Opret eller justér buret

Når du aktiverer Burtransformering, er denne indstilling valgt. Du kan nu klikke i billedet for at lave ankerpunkter omkring det ønskede område. Hvis du har brug for at tilføje ankerpunkter på et senere tidspunkt, klikker du på denne indstilling.

Deformér buret for at deformere billedet

GIMP skifter automatisk til denne indstilling, når burets omrids er færdigt. Nu kan du trække ankerpunkterne rundt i billedet og endda uden for det for at transformere billedet. Transformeringen starter, når du slipper museknappen.

Du kan aktivere mere end ét ankerpunkt ved at holde Skift nede, mens du klikker på punkterne. Du kan også vælge flere punkter ved at holde museknappen nede, mens du tegner et rektangel omkring de ønskede punkter.

Udfyld den oprindelige placering af buret med en farve

Hvis transformeringen resulterer i tomme områder, vil disse områder blive fyldt med farve, hvis denne indstilling er markeret. Det ser ud, som om farven vælges fra burlinjens startpixel.

4.13.3. Brug af værktøjet Burtransformering

Figur 14.125. Eksempel på Burtransformering

Eksempel på Burtransformering
Burområdet markeret
Eksempel på Burtransformering
Transformeret

Når du klikker på burikonet i værktøjskassen, sættes burindstillingen til Opret eller justér buret. Du er nu i stand til at tegne et buromrids i billedet ved successivt at klikke rundt i det område, du vil transformere. Klik på startpunktet for at afslutte markeringen. GIMP vil derefter lave noget matematik og aktivere Deformér buret for at deformere billedet, så du kan trække i punkterne på linjen for at deformere buret og billedet.

De valgte punkter bliver til en firkant. Træk punkterne rundt i billedet for at transformere det. Transformeringen sker, hver gang du slipper museknappen. Transformeringen kan tage noget tid, så vær tålmodig, især når du arbejder med store billeder.

Hvis du ønsker at tilføje flere punkter til linjen, skal du vælge Opret eller justér buret i dialogen med værktøjsindstillinger. Sæt punkterne på linjen, og skift tilbage til Deformér buret for at deformere billedet for at transformere billedet eller laget.

Når arbejdet er udført, skal du trykke på tasten Enter for at bekræfte det.