| 4. Transformeringsværktøjer | ||
|---|---|---|
|
Kapitel 14. Værktøjer |  |
| 4. Transformeringsværktøjer | ||
|---|---|---|
|
|
Kapitel 14. Værktøjer | |
Få adgang til disse værktøjer ved at vælge → i hovedmenuen.
Blandt transformeringsværktøjerne finder du værktøjer til at ændre præsentationen af billedet eller præsentationen af et element i billedet, en markering, et lag eller en kurve. Hvert transformeringsværktøj har en indstillingsdialog og en informationsdialog til indstilling af parametre.
Denne kategori inkluderer følgende værktøjer:
Nogle indstillinger deles af flere transformationsværktøjer. De vil bliive beskrevet her. Mere specifikke indstillinger vil blive beskrevet under de forskellige værktøjer.
GIMP har fire knapper, som lader dig vælge, hvilket billedelement transformeringsværktøjet skal arbejde på.
![[Bemærk]](images/note.png)
|
Bemærk |
|---|---|
|
Et værktøjs transformeringsindstillinger bevares, når man skifter værktøj. |
Lag
Når du aktiverer den første knap, virker værktøjet på det aktive lag. Hvis der ikke findes nogen markering i dette lag, vil hele laget blive transformeret.
Markering
Når du aktiverer den anden knap, virker værktøjet kun på markeringen eller hele laget, hvis der ikke er en markering.
Kurve
Når du aktiverer den tredje knap, virker værktøjet kun på den aktive kurve.
Billede
Når du aktiverer den fjerde knap, udføres transformeringen på alle lag.
Figur 14.85. Eksempel med Rotation
To lag hvor det røde er mindre. Indstillingen → er markeret.
Fjerde knap aktiveret og Rotation udført. Bemærk tilpasningen af lagstørrelser.
Denne indstilling angiver, hvilken vej eller retning et lag skal transformeres:
Tilstanden “Normal (fremad)” vil transformere billedet eller laget, som man kunne forvente. Du bruger bare håndtagene til at udføre den transformering, du ønsker. Hvis du bruger et gitter (se nedenfor), transformeres billedet eller laget i henhold til den form og position, du sætter gitteret i.
“Korrigerende (tilbage)” inverterer retningen. Bruges primært sammen med Rotation til at reparere digitale billeder, der har nogle geometriske fejl (en horisont, der ikke er vandret, en væg, der ikke er lodret osv.). Se Afsnit 4.5, “Rotation”.
Du kan forbinde disse to muligheder i værktøjerne Rotation, Skalering, Perspektiv, Samlet transformering og Håndtagstransformering. Dette gør det muligt at flytte håndtag uden at påvirke transformeringen, så du manuelt kan justere deres placering.
Denne rulleliste giver dig mulighed for at vælge transformeringsmetoden. Den valgte metode påvirker hastigheden og kvaliteten, men det afhænger også af billedet og typen af transformering, hvad der fungerer bedst i hvert enkelt tilfælde.
Farven på hver pixel kopieres fra den nærmeste nabopixel i det oprindelige billede. Dette resulterer ofte i ujævne kanter (“trappetrins”effekten) og et grovkornet billede, men det er den hurtigste metode. Nogle gange kaldes denne metode “Nærmeste nabo”.
Farven på hver pixel beregnes som gennemsnitsfarven af de fire nærmeste pixels i det oprindelige billede. Dette giver et tilfredsstillende resultat for de fleste billeder og er et godt kompromis mellem hastighed og kvalitet. Nogle gange kaldes denne metode “Bilineær”.
Farven på hver pixel beregnes som gennemsnitsfarven af de otte nærmeste pixels i det oprindelige billede. Det giver som regel et godt resultat, selvom der er nogle tilfælde, hvor det faktisk kan se værre ud end Lineær, og det er også langsommere. Nogle gange kaldes denne metode “Bikubisk”.
Disse metoder udfører en interpolation af høj kvalitet. Brug metoden NoHalo, når du nedskalerer et billede til mindre end halvdelen af den oprindelige størrelse, og metoden LoHalo, når du ikke reducerer størrelsen ret meget (rotation, vridning).
En “Halo” er et artefakt, der kan skabes ved interpolering. Det minder om den halo, du kan få, når du bruger Afsnit 4.8, “Sharpen (Unsharp Mask)”. Her er en note fra Nicolas Robidoux, skaberen af disse kvalitetssamplere til GEGL og GIMP:
“Hvis halo ikke er et problem med dit indhold og din
brugssituation, hvilken af de to skal du så prøve
først? (Det er klart, at hvis du vil minimere halo,
så er NoHalo vejen frem).
Hvis du reducerer et billede, er LoHalo generelt
bedre.
Hvis din transformation ikke er en generel
reduktion, f.eks. hvis du forstørrer, roterer eller
anvender en perspektivisk transformering, der
bevarer dele af billedet i samme eller højere
opløsning, foretrækker jeg generelt NoHalo. Denne
præference ændrer sig dog afhængigt af
billedindholdet. Hvis billedet for eksempel
indeholder tekst eller tekstlignende objekter eller
har betydelige områder med kun en håndfuld
forskellige farver, som gammeldags pixelkunst, ville
jeg skifte til LoHalo. Ligeledes hvis billedet
indeholder meget støj eller skæmmes af
komprimeringsartefakter (som de fleste JPEG'er, der
findes på nettet). Omvendt, hvis billedet er
støjfrit, meget lidt sløret (hvilket betyder, at når
man ser nærmere efter, er linjerne og grænsefladerne
smurt ud over to eller flere pixels), og der er
sarte hudfarver, som skal bevares, ville jeg prøve
NoHalo først. Hvis jeg synes, at farverne ikke
er blevet bevaret pænt efter at have transformeret
et billede med LoHalo, ville jeg straks skifte til
NoHalo, også selvom jeg reducerer.
Under alle omstændigheder skal disse anbefalinger
ikke tages strengt bogstaveligt. Jeg har stadig
meget at lære og finde ud af. For eksempel hvordan
man bedst håndterer gennemsigtighed og forskellige
farverum, er noget, jeg sandsynligvis vil tænke over
i et stykke tid.”
|
|
Bemærk |
|---|---|
|
Du kan indstille metoden til standardinterpolering under Værktøjsindstillingerne. |
Efter transformering kan billedet være blevet større. Denne indstilling vil tilpasse det transformerede billede til den oprindelige billedstørrelse.
Du kan vælge mellem flere forskellige tilpasninger:
Figur 14.86. Oprindeligt billede til eksemplerne
Oprindeligt billede
Rotation med anvendelse af “Justér”
Rotation med anvendelse af “Justér” og lærredet forstørret til lagets størrelse
Med Justér: Laget forstørres, så det indeholder hele det roterede lag. Den nye lagkant er synlig; hele laget bliver synligt ved at bruge kommandoen → .
Med Klip: Alt, hvad der rager ud over billedets grænser, slettes.
Figur 14.88. Eksempel på Beskær til resultat
45°-rotation med Beskær til resultat
Beskæringsgrænsen er markeret med rødt. Intet gennemsigtigt område er inkluderet.
Hvis denne indstilling er valgt, beskæres billedet, så det gennemsigtige område i hjørnerne, der skabes af transformationsoperationen, ikke kommer med i det færdige billede.
Figur 14.89. Eksempel på Beskær med forhold
Oprindeligt billede
Rotation på -22°
Det roterede billede
Denne indstilling virker på samme måde som den, der er beskrevet før, men sørger for, at højde-breddeforholdet bevares.
Hvis denne indstilling er markeret, hvilket er standardindstillingen, vil det transformerede billede være synligt oven på det oprindelige billede eller lag. Der vil også være en skyder, hvor du kan vælge forhåndsvisningens uigennemsigtighed.
Inspireret af https://librearts.org/2020/02/gimp-2-10-18-full-review
Vis forhåndsvisning som en del af billedkompositionen: Når du har flere lag med hver sin blandingstilstand og uigennemsigtighed, betyder transformering, at det dukker op lige over alle andre lag. Så i en kompleks lagsammensætning kan du ikke justere dette lag i forhold til andre lag uden at prøve dig frem.
Indstillingen Sammensætningsforhåndsvising fjerner dette problem til fordel for at gengive forhåndsvisningen af det transformerede lag præcis, hvor det er i lagstakken, præcis med den uigennemsigtighed og blandingstilstand, du har valgt.
Oprindeligt billede: Rødt lags uigennemsigtighed er 80 %.
Figur 14.90. Eksempel på Sammensætningsforhåndsvisning
Indstillingen er ikke markeret: I forhåndsvisningen er det røde lag oven over alle andre lag.
Indstillingen er markeret: I forhåndsvisningen er det røde lag på rette plads ligesom i lagstakken.
Der er en underindstilling:
Synkron forhåndsvisning: Denne indstilling er eksperimentel. Idéen er at gengive forhåndsvisningen, så snart du ændrer transformeringen. Så i stedet for at vente på, at musen holder op med at bevæge sig, gengiver den resultatet med det samme. Hvis GIMP kan gengive alt hurtigt nok, betyder det en meget jævnere og mere øjeblikkelig feedback.
Men denne indstilling blokerer også alt, indtil forhåndsvisningen er færdig med at gengive. Det betyder, at GIMP kan blive meget mindre responsiv, som oftest når laget er meget stort. Det er derfor, den er deaktiveret som standard.
Dette er en rulleliste, hvor du vælger den type hjælpelinjer, der passer til din transformation. Alle hjælpelinjer bruger en ramme til at markere billedets omrids ud over de linjer, der bruges af de forskellige markeringer.
Som navnet siger, bruges ingen hjælpelinjer.
Bruger en lodret linje og en vandret linje, der krydser hinanden i midten af billedet eller laget.
Opdeler området, der skal transformeres, i ni lige store dele ved at tilføje to vandrette linjer og to lodrette linjer med lige stor afstand. Ifølge denne regel bør de mest interessante dele af billedet placeres i skæringspunkterne.
Ligesom “Tredjedele” men området deles i fem gange fem dele.
Også kaldet “Det gyldne forhold”. Deler området, der skal transformeres, i ni dele ved hjælp af en matematisk formel, der proportionerer delene til hinanden og til det område, der skal transformeres.
Opdeler området, der skal transformeres, ved hjælp af diagonale linjer.
Et rektangulært gitter med lige mange lodrette og vandrette linjer. Antallet af linjer indstilles i skyderen, der dukker op, når denne hjælpelinje er valgt.
Et rektangulært gitter i området, der skal transformeres, med den afstand mellem linjerne der er indstillet i skyderen.
Hvis du af en eller anden grund ønsker at transformere kurver, er det muligt at gøre dette ved hjælp af transformeringsværktøjerne.
Når kurven er tegnet, skal du gå til dialogen Kurver og klikke på det første felt før kurvens omrids i dialogvinduet for at gøre øjeikonet synligt. Vælg derefter transformeringsværktøjet, og klik på kurveikonet i den øverste del af indstillingsdialogen for at fortælle værktøjet, at det skal virke på kurven.
Udfør transformeringen på den sædvanlige måde, og bekræft den, når du er færdig. Det kan være en god idé at sætte Hjælpelinjer til “Ingen hjælpelinjer” for at gøre kurven lettere at se.
Når transformeringen er færdig, skal du vælge kurveværktøjet og klikke på den ændrede kurve for at aktivere den igen, så du kan arbejde videre med den.
