Ved at bruge kommandoen
kan du konvertere alle farverne i det aktive lag til tilsvarende gråtoner. Dette adskiller sig fra at konvertere billedet til gråtoner på to måder. For det første virker det kun på det aktive lag, og for det andet er farverne på laget stadig RGB-værdier med tre komponenter, med R=G=B, hvilket giver grå. Det betyder, at man kan male på laget eller enkelte dele af det med farver, der ikke er grå.
![]() |
Bemærk |
---|---|
Denne kommando virker kun på lag af RGB-billeder. Hvis billedet er i gråtoner eller indekseret tilstand, kan den ikke gøre noget. |
Tilstand: Der er fem muligheder for at konvertere fra farve til sort/hvid:
Gråtonerne beregnes ved hjælp af lineariseret sRGB som
Gråtonerne beregnes med brug af ikkelineariseret sRGB
Gråtonerne beregnes som
Gråtonerne beregnes som
Gråtonerne beregnes som
Figur 16.187. Brug af de fem tilstande til at konvertere to meget forskellige farvebilleder til sort/hvid
Oprindeligt billede
Oprindeligt billede
“Luminans” anvendt
“Luminans” anvendt
“Luma” anvendt
“Luma” anvendt
“Lyshed (HSL)” anvendt
“Lyshed (HSL)” anvendt
“Gennemsnit (HSI-intensitet)” anvendt
“Gennemsnit (HSI-intensitet)” anvendt
“Valør (HSV)” anvendt
“Valør (HSV)” anvendt
Den grad og retning, hvormed de forskellige måder at konvertere et billede til sort/hvid afviger fra en direkte luminanskonvertering til sort/hvid, afhænger af:
Den valgte konverteringsmetode.
RGB-farverummet som konverteringen sker i.
Hvor mættede farverne i det oprindelige billede tilfældigvis er, hvor mere mættede startfarver (såsom den røde kugle og den klare, gule solsikke) giver større afvigelser fra en direkte luminanskonvertering.
Farvetonerne (f.eks. gule vs. røde) i de forskellige mættede farver i et billede gør også en forskel.
En HSV-valørkonvertering til sort/hvid er altid lysere end det oprindelige farvebillede, da det er den maksimale værdi af RGB-kanalerne for hver pixel, og også lysere end alle de andre måder at konvertere til sort/hvid på.
Sammenligning af den røde kugle med den gule solsikke:
For den røde kugle giver Lyshed (HSL) et resultat, der minder meget om Luminans, og Luma giver en konvertering, der er meget mørkere.
For solsikken giver Luma et resultat, der minder meget om Luminans, og Lyshed (HSL) giver en konvertering, der er meget mørkere.
Læg mærke til, at de mindre mættede dele af hvert billede ser mere eller mindre ens ud, uanset hvilken metode der vælges til at konvertere fra farve til sort/hvid.
Flere oplysninger om Luminans:
“Luminans” er den eneste fysisk meningsfulde måde at konvertere et farvebillede til sort/hvid på, da det resulterende sort/hvide billede har den samme relative luminans (reflekterer den samme procentdel lys fra de forskellige gråtoner) som farverne i det oprindelige farvebillede.
Luminans skal beregnes ved hjælp af lineariserede RGB-værdier.
For nemheds skyld siger vi “Luminans”, men det, vi egentlig mener, er “Relativ luminans”. For mere information, se Relativ luminans og CIE 1931 [XYZ] farverum.
GIMP bruger hårdkodede sRGB-værdier til at lave luminanskonverteringer til sort/hvid. “Fremtidens GIMP” vil understøtte korrekte konverteringer for billeder i andre farverum.
“Luma” er det, man får, hvis man bruger formlen for Luminans på RGB-værdier, der ikke er blevet ordentligt lineariseret.
Multiplikationsfaktorerne er blevet korrekt Bradford-tilpasset til D50, som kræves til brug i et ICC-profilfarvestyret redigeringsprogram (i hvert fald indtil den næste version af ICC-specifikationerne udgives, og folk finder ud af, hvordan de skal håndtere den nye frihed til at bruge andre referencehvidpunkter end D50).
GIMP bruger hårdkodede sRGB-værdier til at lave Lumakonverteringer til sort og hvid. “Fremtidens GIMP” vil understøtte korrekte konverteringer for billeder i andre farverum.
Flere oplysninger om Lyshed, Gennemsnit og Valør:
“Lyshed (HSL)”, “Gennemsnit (HSI-intensitet)” og “Valør (HSV)” bruger farverumsmodeller, som blev opfundet til hurtig behandling på forbrugercomputere i 1990'erne, til at konvertere et farvebillede til sort/hvid. For detaljer se HSL og HSV, og vær særlig opmærksom på afsnittet om Ulemper.
Hvis du undrer dig over, hvorfor Lab-Lyshed ikke er blandt mulighederne for at konvertere et RGB-billede til sort/hvid, så giver en korrekt beregnet konvertering fra RGB til Lab-Lyshed og derefter tilbage til RGB nøjagtig det samme resultat som Luminanskonverteringen til sort/hvid. Her er hvorfor:
I XYZ-farverummet er Y luminans. Så hvis du konverterer et RGB-farvebillede til XYZ, er “Y” i XYZ det samme tal som de værdier for R=G=B, du får, når du beregner RGB-luminans.
Lab er en perceptuelt ensartet transformation af XYZ. Hvis du konverterer fra RGB til XYZ og derefter til Lab og sætter A=B=0,0 (eller 0,5 for billedredigeringsprogrammer, der sætter midtpunktet for a- og b-aksen til 0,5 i stedet for 0,0), og derefter konverterer tilbage til XYZ, vil X- og Z-værdierne ændre sig, men Y vil ikke ændre sig.
Vejledninger, der giver andet end relativ luminans, når man konverterer et RGB-billede til sort/hvid ved hjælp af Lab-Lyshed, handler desværre om forskellige matematiske fejl i konverteringsrutinerne.