| 8.11. Kurver | ||
|---|---|---|
|
8. Menuen “Farver” |  |
| 8.11. Kurver | ||
|---|---|---|
|
|
8. Menuen “Farver” | |
Værktøjet Kurver er det mest sofistikerede værktøj til at ændre farve, lysstyrke, kontrast eller gennemsigtighed i det aktive lag eller en markering. Mens man med værktøjet Niveauer kan arbejde med skygger og højlys, kan man med værktøjet Kurver arbejde med ethvert toneområde. Det fungerer på RGB-billeder.
Der er forskellige måde at aktivere værktøjet på:
i hovedmenuen: →
ved at klikke på værktøjsikonet
i Værktøjskassen, hvis dette værktøj er installeret der. Der henvises til Afsnit 6.13, “Værktøjskasse”.
“Forudindstillinger” er en fælles funktion for flere farvekommandoer. Du kan finde en beskrivelse i Afsnit 8.1.1, “Fælles funktioner for Farver”.
Der er fem valgmuligheder:
Kurven repræsenterer værdien, dvs. lysstyrken af pixels som du kan se dem i det sammensatte billede.
Kurven repræsenterer mængden af farve i hver af de tre RGB-kanaler. Her betyder mørk lidt af farven, mens lys betyder meget af farven.
Kurven repræsenterer pixlernes uigennemsigtighed. Mørk betyder meget gennemsigtig, mens lys betyder meget uigennemsigtig. Dit billede eller aktive lag skal have en alfakanal, for at denne mulighed kan aktiveres.
Denne knap sletter alle ændringer i den valgte kanal og vender tilbage til standardværdierne.
Lineær,
Ikkelineær,
Perceptuel
Disse tre knapper bestemmer, om tonegengivelsen (TRC) skal vises ved hjælp af en lineær, ikkelineær eller perceptuel x-akse.
Lineært histogram,
Logaritmisk histogram
Disse to knapper bestemmer, om histogrammet skal vises med en lineær eller logaritmisk y-akse. For billeder taget fra fotografier er den lineære tilstand mest anvendelig. For billeder, der indeholder store områder med konstant farve, vil et lineært histogram dog ofte blive domineret af en enkelt bjælke, og et logaritmisk histogram vil ofte være mere nyttigt.
Du kan også bruge de samme indstillinger i dialogen Værktøjsindstillinger, hvis Kurver er aktiveret som et værktøj. Dette gråtonede histogram vises ikke som standard.
Den vandrette gradient: Den repræsenterer inputtoneskalaen. Den går også fra 0 (sort) til 255 (hvid), fra skygger til højlys. Når du justerer kurven, deler den sig i to dele; den øverste del repræsenterer så tonebalancen for laget eller markeringen.
Den lodrette gradient: Den repræsenterer destinationen, som er outputtoneskalaen. Den går fra 0 (sort) til 255 (hvid), fra skygger til højlys.
Diagrammet: Kurven tegnes på et gitter og går fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne. markørens x/y-position vises permanent i den øverste venstre del af gitteret. Som standard er denne kurve lige, fordi hvert inputniveau svarer til den samme outputtone. GIMP placerer automatisk et punkt i begge ender af kurven, for sort (0) og hvid (255).
Når du klikker på kurven, oprettes et nyt punkt. Når musemarkøren bevæger sig hen over et punkt, får det form af en lille hånd. Du kan klikke og trække i punktet for at bøje kurven.
Hvis du klikker uden for kurven, oprettes der også et punkt, og kurven inkluderer det automatisk. Hvis du Ctrl-klikker uden for kurven, retter y-koordinaten ind efter den oprindelige kurve; det er især nyttigt for at tilføje punkter langs kurven.
Inaktive punkter er cirkler, mens det aktive punkt er en udfyldt cirkel (sort eller hvid afhængig af temaet). Du kan aktivere et punkt ved at klikke på det. Du kan også vælge det aktive punkt ved at bruge venstre og højre piletast på dit tastatur.
To punkter definerer et kurvesegment, som repræsenterer et toneområde i laget. Du kan klikke og trække i dette segment (det skaber et nyt punkt). Du kan selvfølgelig ikke trække det ud over slutpunkterne.
Et punkts position kan finjusteres ved at flytte det på en af flere måder:
Klik-og-træk i punktet.
Brug piletasterne op og ned (hvis du holder Skift nede, kan du flytte det i trin på 15 pixel) til at flytte punktet lodret.
Ctrl + click-and-drag allows you to move the point along the curve in its segment, independently of the pointer position.
En anden måde at flytte punktet på er ved hjælp af rulleknapperne for “Input” og “Output” (se nedenfor).
Klik på knappen for at slette alle punkter (bortset fra begge ender, som ikke kan slettes). Hvis du kun vil slette ét punkt, skal du flytte det vandret ud over ethvert tilstødende punkt.
Imens har musemarkøren på lærredet form af en pipette. Hvis du klikker på en pixel, vises der en lodret linje i diagrammet, som er placeret i forhold til kildeværdien for denne pixel i den valgte kanal. Hvis du Skift-klikker, opretter du et punkt i den valgte kanal. Hvis du Ctrl-klikker, opretter du et punkt i alle kanaler (muligvis inklusive alfakanalen). Du kan også Skift-trække og Ctrl-trække: Dette flytter den lodrette linje, og punktet vises, når du slipper musens venstre knap.
Histogrammet for det aktive lag eller markering for den valgte kanal er repræsenteret i gråt i diagrammet. Det er kun en reference og opdateres ikke under behandlingen.
Disse rulleknapper gør det muligt at indstille de valgte punktkoordinater numerisk og præcist, hvis det er nødvendigt.
Kontrolpunkter kan enten være bløde (standard: alle punkter er bløde) eller hjørne-punkter. Disse hjørnepunkter resulterer i en skarp vinkel. De vises med en diamantform. Du kan skifte mellem blød og hjørne for det valgte punkt.
Indstillingen Udglattet påvirker hele kurven, ikke kun det valgte punkt som ovenfor.
I denne tilstand kan du tegne en frihåndslinje, som du kan udglatte ved at klikke på kurvetypen Udglattet.
Disse fælles funktioner er beskrevet i Afsnit 8.1.1, “Fælles funktioner for Farver”.
Vi opretter punkter og segmenter på kurven, og vi flytter dem for at forme kurven. Denne kurve overfører “input”toner i det aktive lag eller markering til “output”toner.
Flyttes punktet en pixel opad, bliver denne pixel lysere.
Flytning af punktet opad
Ved at gøre kurven mere vandret tvinges hele inputtoneområdet til at optage et indskrænket outputtoneområde.
Histogrammet viser komprimeringen af pixels i outputområdet. De mørkeste og lyseste pixels er forsvundet, så kontrasten formindskes.
Flyttes det øverste endepunkt til venstre og det nederste endepunkt til højre, svarer det til at flytte den hvide skyder til venstre og den sorte skyder til højre i værktøjet Niveauer: Alle pixels, hvis værdi er mere end det hvide punkt (den flade del af kurven), gøres hvide (mere farvede / mere uigennemsigtige i henhold til den valgte kanal). Alle pixels, hvis værdi er mindre end det sorte punkt (den nederste flade kurve), gøres sorte (sorte / helt gennemsigtige). Pixels, der svarer til punkter på kurven, som er flyttet op, gøres lysere. Pixels, der svarer til punkter på kurven, som har bevæget sig nedad, gøres mørkere (grønne pile). Alle disse pixels vil blive udvidet til hele outputtoneområdet.
Histogrammet viser udvidelsen af værdier fra sort (0) til hvid (255): Kontrasten øges. Da kanalen Værdi er valgt, påvirker ændringer alle farvekanaler, og farverne øges.
Inverteret kurve
Sort bliver til hvid (fuldt farvet / helt uigennemsigtig). Hvid gøres sort (sort, helt gennemsigtig). Alle pixels får den komplementære farve. Hvorfor nu det? Fordi subtraktion af kanalværdierne fra 255 giver den komplementære farve. For eksempel: 19;197;248 en himmelblå giver 255-19; 255-197; 255-248 = 236;58;7, en klar rød.
Kontrasten forbedret
Kontrasten øges i mellemtonerne, fordi kurven er stejlere der. Højlys og skygger øges, men kontrasten er lidt mindre i disse områder, fordi kurven er fladere.
