Hvis du ofte bruger værktøjer med bestemte indstillinger, er forudindstillinger noget for dig. Forudindstillinger er gemte indstillinger for et værktøj, som du nemt kan gendanne, når det er nødvendigt. Du kan give hver forudindstilling sit eget navn for at gøre det nemmere at vælge den forudindstilling, du har brug for.
Fire knapper nederst i alle værktøjsindstillingsdialoger giver dig mulighed for at gemme, gendanne, slette eller nulstille forudindstillinger.
En oversigt over alle værktøjsforudindstillinger er tilgængelig i dialogen Forudindstillinger af værktøj. Derfra kan du vælge og opdatere individuelle forudindstillinger.