Indholdsfortegnelse
Når du arbejder på et billede, vil du ofte kun have en del af det påvirket. I GIMP får du dette til at ske ved at markere den del. Hvert billede har en markering tilknyttet. De fleste, men ikke alle, GIMP-handlinger virker kun på de markerede dele af billedet.
Der er mange, mange situationer, hvor det at skabe den helt rigtige markering er nøglen til at få det resultat, du ønsker, og ofte er det ikke let at gøre. Antag for eksempel i ovenstående billede, at du vil skære træet ud fra baggrunden og indsætte det i et andet billede. For at gøre dette skal du lave en markering, der indeholder træet og intet andet end træet. Det er svært, fordi træet har en kompleks form, og flere steder er det svært at skelne fra objekterne bag det.
Her er et meget vigtigt punkt, og det er afgørende at forstå det. Når man opretter en markering, ser man den normalt som en stiplet linje, der omslutter en del af billedet. Den almindelige, ikke helt præcise, idé, man kan få ud fra dette, er, at markeringen er en slags beholder med de markerede dele af billedet indeni og de ikkemarkerede dele udenfor. Selvom denne opfattelse af markering er okay til mange formål, er den ikke helt korrekt.
Faktisk er markeringen implementeret som en kanal. Med hensyn til dens interne struktur er den identisk med de røde, grønne og blå kanaler samt alfakanalen i et billede. Markeringen har således en værdi defineret for hver pixel i billedet, der går fra 0 (ikke markeret) til 255 (helt markeret). Fordelen ved denne tilgang er, at nogle pixels kan være delvist markerede ved at give dem mellemværdier mellem 0 og 255. Som du vil se, er der mange situationer, hvor det er ønskeligt at have glidende overgange mellem markerede og ikkemarkerede områder.
Hvad er så den markerede linje, som optræder, når du laver en markering?
Den stiplede linje er en konturlinje, der adskiller områder, der er mere end halvt markerede, fra områder, der er mindre end halvt markerede.
Når du ser på den stiplede linje, der repræsenterer markeringen, skal du altid huske, at linjen kun fortæller en del af historien. Hvis du vil se markeringen i alle detaljer, er den nemmeste måde at klikke på knappen Ekspresmaske i nederste venstre hjørne af billedvinduet. Dette får markeringen til at blive vist som en gennemskinnelig overlejring oven på billedet. Markerede områder er upåvirkede; ikkemarkerede områder er rødlige. Jo mere markeret et område er, jo mindre rødt vises det.
Mange handlinger fungerer anderledes i Ekspresmaske-tilstand, som nævnt i Ekspresmaske-oversigten. Brug kanppen Ekspresmaske i nederste venstre hjørne af billedvinduet til at slå Ekspresmaske-tilstanden til og fra.
Med standardindstillingerne skaber de grundlæggende markeringsværktøjer, som f.eks. værktøjet Rektangulær markering, skarpe markeringer. Pixels inden for den stiplede linje er helt markerede, og pixels uden for er helt umarkerede. Du kan bekræfte dette ved at slå Ekspresmaske til: Du ser et klart rektangel med skarpe kanter, omgivet af ensartet rødt. Brug afkrydsningsfeltet “Udtynd kanter” i værktøjsindstillingerne til at skifte mellem graduerede markeringer og skarpe markeringer. Udtyndingsradiussen, som du kan justere, bestemmer den afstand, som overgangen sker over.
Hvis du følger med, kan du prøve dette med værktøjet Rektangulær markering og derefter slå Ekspresmaske til. Du vil se, at det klare rektangel har en utydelig kant.
Udtynding er især nyttigt, når du klipper og klistrer, så det indsatte objekt blandes jævnt og diskret sammen med omgivelserne.
Det er til enhver tid muligt at udtynde en markering, selv om den oprindeligt blev oprettet som en skarp markering. Brug
→ i hovedmenuen for at åbne dialogen Udtynd markering. Indstil udtyndingens radius, og klik på . Brug → til at gøre det modsatte: skærp en gradueret markering til en alt-eller-intet markering.Bemærk | |
---|---|
For teknisk orienterede læsere: Udtynding fungerer ved at anvende en gaussisk sløring på markeringskanalen med den angivne sløringsradius. |
Du kan indstille lagets uigennemsigtighed, men du kan ikke gøre det direkte for en markering. Dette er ret nyttigt til at gøre billedet af et glas gennemsigtigt. Brug følgende metoder til at indstille lagets uigennemsigtighed:
Til simple markeringer kan viskelæderet med den ønskede gennemsigtighed bruges.
Til komplekse markeringer: Brug “Flydende markering” (Afsnit 4.5, “Float”). Indstil uigennemsigtighedsskyderen i dialogen Lag til den ønskede uigennemsigtighed. Forankr derefter markeringen: Uden for markeringen indeholder musemarkøren et anker. Når du klikker, mens musemarkøren indeholder ankeret, forsvinder den flydende markering fra dialogen Lag, og markeringen er på det rigtige sted og delvist gennemsigtig (forankring fungerer kun på denne måde, hvis et markeringsværktøj er aktiveret: Du kan også bruge kommandoen Forankr lag i genvejsmenuen ved at højreklikke på det markerede lag i dialogen Lag).
→ til at oprette en flydende markering. Dette opretter et nyt lag med markeringen kaldetOg hvis du bruger denne funktion ofte: Ctrl-C for at kopiere markeringen, Ctrl-V for at indsætte udklipsholderen som en flydende markering, og → for at gøre markeringen til et nyt lag. Du kan justere uigennemsigtigheden før eller efter oprettelsen af det nye lag.
En anden måde: Brug Afsnit 2.1.4, “Lagmasker”.
→ → til at tilføje en lagmaske til laget med markeringen og initialisere den med markeringen. Brug derefter en pensel med den ønskede uigennemsigtighed til at male markeringen med sort, dvs. male den med gennemsigtighed. Til sidst vælges → → . SeFor at gøre den ensfarvede baggrund i et billede gennemsigtig skal du tilføje en alfakanal og bruge udflydende markering til at vælge baggrunden. Brug derefter værktøjet Farvevælger til at vælge baggrundsfarven, som bliver forgrundsfarven i Værktøjskassen. Brug værktøjet Spandudfyldning med den valgte farve. Indstil Spandudfyldningens tilstand til “Farvevis sletning”, som sletter pixels med den valgte farve; andre pixels slettes delvist, og deres farve ændres.
Den enkleste metode er at bruge
→ , som gør en markering helt gennemsigtig.