Indholdsfortegnelse
Når du arbejder på et billede, vil du ofte kun have en del af det påvirket. I GIMP får du dette til at ske ved at markere den del. Hvert billede har en markering tilknyttet. De fleste, men ikke alle, GIMP-handlinger virker kun på de markerede dele af billedet.
There are many, many situations where creating just the right selection is the key to getting the result you want, and often it is not easy to do. For example, in the above image, suppose you want to cut the tree out from its background, and paste it into a different image. To do this, you need to create a selection that contains the tree and nothing but the tree. It is difficult because the tree has a complex shape, and in several spots is hard to distinguish from the objects behind it.
Her er et meget vigtigt punkt, og det er afgørende at forstå det. Når man opretter en markering, ser man den normalt som en stiplet linje, der omslutter en del af billedet. Den almindelige, ikke helt præcise, idé, man kan få ud fra dette, er, at markeringen er en slags beholder med de markerede dele af billedet indeni og de ikkemarkerede dele udenfor. Selvom denne opfattelse af markering er okay til mange formål, er den ikke helt korrekt.
Faktisk er markeringen implementeret som en kanal. Med hensyn til dens interne struktur er den identisk med de røde, grønne og blå kanaler samt alfakanalen i et billede. Markeringen har således en værdi defineret for hver pixel i billedet, der går fra 0 (ikke markeret) til 255 (helt markeret). Fordelen ved denne tilgang er, at nogle pixels kan være delvist markerede ved at give dem mellemværdier mellem 0 og 255. Som du vil se, er der mange situationer, hvor det er ønskeligt at have glidende overgange mellem markerede og ikkemarkerede områder.
Hvad er så den markerede linje, som optræder, når du laver en markering?
Den stiplede linje er en konturlinje, der adskiller områder, der er mere end halvt markerede, fra områder, der er mindre end halvt markerede.
Når du ser på den stiplede linje, der repræsenterer markeringen, skal du altid huske, at linjen kun fortæller en del af historien. Hvis du vil se markeringen i alle detaljer, er den nemmeste måde at klikke på knappen Ekspresmaske i nederste venstre hjørne af billedvinduet. Dette får markeringen til at blive vist som en gennemskinnelig overlejring oven på billedet. Markerede områder er upåvirkede; ikkemarkerede områder er rødlige. Jo mere markeret et område er, jo mindre rødt vises det.
Mange handlinger fungerer anderledes i Ekspresmaske-tilstand, som nævnt i Ekspresmaske-oversigten. Brug kanppen Ekspresmaske i nederste venstre hjørne af billedvinduet til at slå Ekspresmaske-tilstanden til og fra.
Med standardindstillingerne skaber de grundlæggende markeringsværktøjer, som f.eks. værktøjet Rektangulær markering, skarpe markeringer. Pixels inden for den stiplede linje er helt markerede, og pixels uden for er helt umarkerede. Du kan bekræfte dette ved at slå Ekspresmaske til: Du ser et klart rektangel med skarpe kanter, omgivet af ensartet rødt. Brug afkrydsningsfeltet “Udtynd kanter” i værktøjsindstillingerne til at skifte mellem graduerede markeringer og skarpe markeringer. Udtyndingsradiussen, som du kan justere, bestemmer den afstand, som overgangen sker over.
Hvis du følger med, kan du prøve dette med værktøjet Rektangulær markering og derefter slå Ekspresmaske til. Du vil se, at det klare rektangel har en utydelig kant.
Udtynding er især nyttigt, når du klipper og klistrer, så det indsatte objekt blandes jævnt og diskret sammen med omgivelserne.
Det er til enhver tid muligt at udtynde en markering, selv om den oprindeligt blev oprettet som en skarp markering. Brug → i hovedmenuen for at åbne dialogen Udtynd markering. Indstil udtyndingens radius, og klik på . Brug → til at gøre det modsatte: skærp en gradueret markering til en alt-eller-intet markering.
![[Bemærk]](images/note.png)
|
Bemærk |
|---|---|
|
For teknisk orienterede læsere: Udtynding fungerer ved at anvende en gaussisk sløring på markeringskanalen med den angivne sløringsradius. |
Du kan indstille lagets uigennemsigtighed, men du kan ikke gøre det direkte for en markering. Dette er ret nyttigt til at gøre billedet af et glas gennemsigtigt. Brug følgende metoder til at indstille lagets uigennemsigtighed:
-
Til simple markeringer kan viskelæderet med den ønskede gennemsigtighed bruges.
-
For complex selections: go to → and choose one of or . Either of these creates a new layer with the selection called “Floating Layer” (Afsnit 4.5, “Gør flydende”). Set the opacity slider in the Layers dialog to the desired opacity. Then anchor the selection: outside the selection, the mouse pointer includes an anchor. When you click while the mouse pointer includes the anchor, the floating selection disappears from the Layers dialog and the selection is at the right place and partially transparent (anchoring works this way only if a selection tool is activated: you can also use the Anchor Layer command in the context menu by right clicking on the selected layer in the Layers dialog).
And, if you use this function frequently: Ctrl-C to copy the selection, and Ctrl-V to paste the clipboard as a new layer. You can now adjust the opacity of the new layer.
-
Another way: use → → to add a layer mask to the layer with the selection, initializing it with the selection. Then use a brush with the desired opacity to paint the selection with black, i.e. paint it with transparency. Then → → . See Afsnit 2.1.4, “Lagmasker”.
-
To make the solid background of an image transparent, add an Alpha channel, and use Fuzzy Select to select the background. Then, use the Color Picker tool to select the background color, which becomes the foreground color in Toolbox. Use the Bucket Fill tool with the selected color. Set the Bucket Fill mode to “Color Erase”, which erases pixels with the selected color; other pixels are partially erased and their color is changed.
Den enkleste metode er at bruge → , som gør en markering helt gennemsigtig.
