Denne kommando kombinerer RGB-kanalernes værdier. Den fungerer både med billeder med en alfakanal og uden.
“Forudindstillinger” er en fælles funktion for flere farvekommandoer. Du kan finde en beskrivelse i Afsnit 8.1.1, “Fælles funktioner for Farver”.
Hver af disse har tre skydere, som indstiller bidraget fra de røde, grønne og blå inputkanaler i outputkanalen. Skyderne går fra -2 til 2. De repræsenterer multiplikationsfaktoren for den inputkanal, der bidrager til outputkanalen.
Blandingen kan resultere i et billede, hvor nogle af farverne er for lyse. Denne indstilling mindsker farvekanalernes lysstyrke, samtidig med at man bevarer et godt visuelt forhold mellem dem. Så du kan ændre farvernes relative vægt uden at ændre den samlede lysstyrke.
Disse fælles funktioner er beskrevet i Afsnit 8.1.1, “Fælles funktioner for Farver”.
Hver af outputkanalerne er baseret på de værdier, du har indstillet for de tre RGB-inputkanaler. Som standard er hver outputkanal baseret på 100 % af den tilsvarende inputkanal. Det er den, der er sat til 1,0, og de andre er sat til 0,0. Du kan ændre hver af skyderne fra -2 til +2.
De tre RGB-inputskydere giver dig mulighed for at give en procentdel til hver kanal. For hver pixel i billedet vil summen af de beregnede værdier for hver kanal fra disse procentsatser blive givet til outputkanalen. Her er et eksempel:
Figur 16.170. Det oprindelige billede og dets kanaler
RGB-værdierne for pixels i de røde, grønne, blå og grå firkanter vises. Det sorte rektangel er specielt, fordi sort (0;0;0) ikke påvirkes af kommandoen (0 ganget med en hvilken som helst procentdel giver altid 0). Resultatet kan ikke overstige 255 eller være negativt.
Figur 16.171. Outputkanalen er rød. Grøn kanal +50 %
I den røde firkant er pixelværdierne 230;10;10. De relative vægte er 1;0,5;0. Beregningsresultatet er 230*1 + 10*0,5 + 10*0 =235. Det samme ræsonnement gælder for den grønne og den blå firkant.
I den grå firkant, som indeholder rød farve, er beregningsresultatet over 255. Det reduceres til 255. En negativ værdi ville blive reduceret til 0.
Figur 16.172. Outputkanalen er rød. Grøn kanal +50 %. Indstillingen Bevar lysstyrke er afkrydset.
De værdier, der tildeles den røde udgangskanal, er lavere, hvilket forhindrer et for lyst billede.