6.27. Datamapper

Figur 15.102. Indstillinger: Mapper til pensler

Indstillinger: Mapper til pensler

GIMP bruger flere typer ressourcer – såsom pensler, mønstre, farveovergange osv. – hvor et grundlæggende sæt leveres af GIMP, når det installeres, og andre kan oprettes eller hentes af brugeren. For hver af disse ressourcetyper er der en indstillingsside, der giver dig mulighed for at angive søgestien: Det sæt af mapper, hvorfra elementer af den pågældende type automatisk indlæses, når GIMP starter. Disse sider ser alle meget ens ud; siden for pensler er vist ovenfor som et eksempel.

Som standard består søgestien af to mapper: En systemmappe, hvor elementer, der følger med GIMP, placeres, og en personlig mappe i din personlige GIMP-mappe, hvor elementer, du selv har tilføjet, skal placeres. Systemmappen bør ikke være markeret som skrivbar, og du bør ikke forsøge at ændre dens indhold. Den personlige mappe skal være markeret som skrivbar, ellers er den ubrugelig, fordi der ikke er andet i den end det, du lægger der.

GIMP uses the first writable folder in this list to find and save resources. You can customize the search path by using the buttons at the top of the dialog to move a folder up or down in the list.

Indstillinger

Vælg en mappe

Klikker du på en af mapperne på listen, er den valgt til den efterfølgende handling.

Tilføj/erstat mappe

Hvis du skriver navnet på en mappe i indtastningsfeltet eller navigerer til den ved hjælp af filvælgerknappen til højre og derefter klikker på den venstre knap, erstattes den valgte mappe med den, du har angivet. Hvis der ikke er valgt noget på listen, tilføjes mappen til listen.

Ikonet til venstre for tekstindtastningsområdet vil ændre sig, når den mappe, du har angivet, ikke findes. GIMP opretter den ikke for dig, så du skal selv gøre det. Afhængigt af det ikontema, du bruger, vil det ovennævnte ikon skifte fra grøn til rød eller fra tommelfinger op til tommelfinger ned for at gøre dig opmærksom på en mappe, der ikke findes.

Flyt op/ned

Hvis du klikker på pil op- eller pil ned-knapperne, vil den valgte mappe blive ændret til den efterfølgende eller foregående på listen. Da mapperne læses i rækkefølge, ændrer brugen af disse knapper indlæsningsrækkefølgen for de elementer, der ligger i disse mapper.

Slet mappe

Hvis du klikker på knappen, der viser skraldespanden eller X-ikonet, afhængigt af det anvendte ikontema, slettes den valgte mappe fra listen. Bemærk, at selve mappen ikke påvirkes; den fjernes blot fra søgestien. Det er nok en dårlig idé at slette systemmappen, men der er intet, der forhindrer dig i at gøre det.