2. Brug af Script-Fu-programmer

2.1. Script-Fu?

Script-Fu-programmer er meget lig kraftfulde makroer, som du måske kender fra andre programmer. Script-Fu er baseret på et fortolket sprog kaldet Scheme, og fungerer ved hjælp af funktioner, der interagerer med GIMPs interne funktioner. Du kan gøre alle mulige ting med Script-Fu, men en almindelig GIMP-bruger vil sandsynligvis bruge det til at automatisere ting, som:

  • Du gør ofte.

  • Er meget komplicerede og svære at huske.

Husk, at du kan gøre en hel masse med Script-Fu. De programmer, der følger med GIMP, kan være ret nyttige, men de kan også tjene som modeller til at lære Script-Fu, eller måske som inspiration, hvis du vil skrive dit eget program. Læs Script-Fu-selvstudiet i næste afsnit, hvis du vil vide mere om, hvordan du skriver dine egne programmer.

Vi vil beskrive nogle af de mest nyttige programmer i dette kapitel, men vi vil ikke dække dem alle. Der er simpelthen for mange programmer. Nogle af programmerne er også meget enkle, og du behøver sandsynligvis ikke nogen dokumentation for at kunne bruge dem.