3.6. Blyant

Blyantværktøjet bruges til at tegne frihåndslinjer med en hård kant. Blyant og pensel minder om hinanden. Den største forskel mellem de to værktøjer er, at selv om de begge bruger samme type pensel, vil blyantværktøjet ikke producere uldne kanter, selv med en meget ulden pensel. Det laver ikke engang kantudjævning.

Hvorfor skulle man arbejde med et så primitivt værktøj? Den vigtigste anvendelse er måske, når man arbejder med meget små billeder som ikoner, hvor man arbejder med et højt zoomniveau og har brug for at få hver eneste pixel helt korrekt. Med blyantværktøjet kan du være sikker på, at hver pixel inden for penselomridset bliver ændret på præcis den måde, du forventer.

[Vink] Vink

Hvis du vil tegne lige linjer med blyanten (eller et af de mange andre maleværktøjer), skal du klikke på startpunktet og derefter holde Skift nede og klikke på slutpunktet.

3.6.1. Aktivér værktøjet

Der er forskellige måde at aktivere værktøjet på:

  • I hovedmenuen: VærktøjerMaleværktøjerBlyant.

  • Ved at klikke på værktøjsikonet i Værktøjskassen.

  • Ved at bruge tastaturgenvejen N.

3.6.2. Ændringstaster (standard)

Ctrl

Denne tast ændrer blyanten til en Farvevælger.

Skift

Denne tast sætter blyantværktøjet i lige linje-tilstand. Hvis du holder Skift nede, mens du klikker med musens Venstre knap, vil det generere en lige linje. Efterfølgende klik vil fortsætte med at tegne lige linjer, der udspringer fra slutningen af den sidste linje.

3.6.3. Indstillinger

Figur 14.60. Indstillinger for værktøjet Blyant

Indstillinger for værktøjet “Blyant”

Normalt vises værktøjsindstillingerne i et vindue under Værktøjskassen, så snart du aktiverer et værktøj. Hvis de ikke gør, kan du få adgang til dem fra hovedmenuen via VinduerDokbare vinduerVærktøjsindstillinger, som åbner indstillingsvinduet for det valgte værktøj.

Tilstand, Uigennemsigtighed, Pensel, Størrelse, Højde-breddeforhold, Vinkel, Mellemrum, Hårdhed, Kraft, Dynamik, Dynamikindstillinger, Anvend støj, Bløde strøg, Lås pensel til visning, Forøgende, Udvid lag
Se Fælles indstillinger for maleværktøjer for en beskrivelse af værktøjsindstillinger, der gælder for mange eller alle maleværktøjer.