GIMP bruger FreeType 2-skrifttypemotoren til gengivelse af skrifttyper og et system kaldet Fontconfig til at håndtere dem. FreeType 2 understøtter mange almindelige skrifttypefilformater. Du kan også tilføje moduler til at understøtte andre typer af skrifttypefiler. Se FREETYPE 2 [FREETYPE] for flere oplysninger.
Enhver skrifttype i Fontconfigs skrifttypesti er tilgængelig i GIMP. Derudover er enhver skrifttype, som er placeret i GIMP's Skrifttypemapper, tilgængelig i GIMP. Skrifttypemapper indstilles på siden Skrifttyper i indstillingerne for Mapper. Som standard er der to Skrifttypemapper: Systemets GIMP-skrifttypemappe (som du ikke bør ændre), og en skrifttypemappe
i din personlige GIMP-mappe. Du kan også tilføje yderligere skrifttypemapper, hvis du ønsker det.
Linux:
Der er flere måder at installere en skrifttype på:
Brug et program som GNOME Skrifttyper eller KFontView for at installere skrifttypen.
Placér skrifttypen i mappen ~/.local/share/fonts/
. Dermed er skrifttypen kun tilgængelig for dig.
Har du administratorrettigheder, kan du placere skrifttypen i mappen /usr/local/share/fonts/
. Dermed bliver skrifttypen tilgængelig for alle brugere.
I begge tilfælde bliver skrifttypen tilgængelig for alle programmer, der bruger Fontconfig.
Microsoft Windows:
Der er flere måder at installere en skrifttype på i hele systemet:
Træk skrifttypefilen ind i skrifttypemappen C:\Windows\Fonts
.
Installer skrifttypen via Windows Kontrolpanel. I Windows 7 og Windows 10 skal du gå til → . I Windows 8.1 skal du gå til → → .
Windows' understøttelse af forskellige skrifttypefilformater varierer fra Windows-version til Windows-version. Spørg i et Windows-supportforum i tilfælde af problemer.
Mac OS X:
Installér skrifttypen med programmet Skriftbog.
Den installerede skrifttype vises næste gang, du starter GIMP. Hvis du vil bruge den i en allerede kørende GIMP-instans, skal du trykke på knappen Opdatér i dialogen Skrifttype.
Bemærk | |
---|---|
Hvis du af en eller anden grund løber ind i problemer med at installere en skrifttype på hele systemet, kan du prøve at installere skrifttypen i mappen |
Den bedste og mest aktuelle information om skrifttyper i GIMP kan findes på siden “Fonts in GIMP 2.0” [GIMP-FONTS] på GIMPs websted.