2.3. Gem billeder med gennemsigtighed

Filformater understøtter gennemsigtige områder i billedet via en af to forskellige metoder: enkel binær gennemsigtighed og alfagennemsigtighed. Enkel binær gennemsigtighed understøttes i GIF-formatet; én farve i den indekserede farvepalet markeres som den gennemsigtige farve. Alfagennemsigtighed understøttes i PNG-formatet; information om gennemsigtighed gemmes i den separate alfakanal.

[Bemærk] Bemærk

GIF-formatet bruges sjældent, fordi PNG understøtter alle funktionerne i GIF og har flere til (f.eks. alfagennemsigtighed). GIF bruges dog stadig til animationer.

Procedure 6.1. Opret et billede med gennemsigtige områder (alfagennemsigtighed)

  1. Vi bruger samme billede som i de foregående vejledninger, nemlig GIMP-maskotten Wilber.

    Figur 6.3. Billedet af Wilber åbnet i tilstanden RGBA

    Billedet af Wilber åbnet i tilstanden RGBA

  2. For at kunne eksportere et billede med alfagennemsigtighed skal der være en alfakanal. Åbn dialogen Kanaler og se, om der ud over rød, grøn og blå er en post med alfa. Er der ikke det, tilføjes en ny alfakanal via Lag+GennemsigtighedTilføj alfakanal.

  3. Den oprindelige XCF-fil indeholder baggrundslag, som kan fjernes. GIMP indeholder standardfiltre, som understøtter oprettelse af farveovergange; de findes under Filtre+Lys og skygge. Du begrænses kun af din fantasi. For at demonstrere, hvad man kan opnå med alfagennemsigtighed, vises en blød glød i baggrunden rundt om Wilber.

  4. Når du er færdig med billedet, kan du eksportere det i PNG-formatet.

Figur 6.4. Billedet af Wilber med gennemsigtighed

Billedet af Wilber med gennemsigtighed

Mellemtonetern i baggrundslaget repræsenterer det gennemsigtige område i det eksporterede billede, mens du arbejder på det i GIMP.