Det er fristende at tænke på et billede som noget, der svarer til et enkelt visningsvindue eller til en enkelt fil såsom en JPEG-fil. I virkeligheden er et GIMP-billede en kompliceret struktur, der indeholder en stak lag plus flere andre typer objekter: en markeringsmaske, et sæt kanaler, et sæt kurver, en “fortryd”-historik osv. I dette afsnit tager vi et detaljeret kig på komponenterne i et GIMP-billede og de ting, du kan gøre med dem.

Den mest grundlæggende egenskab ved et billede er dets tilstand. Der er tre mulige tilstande: RGB, gråtoner og indekseret. RGB står for rød-grøn-blå og angiver, at hvert punkt i billedet er repræsenteret af et “rødt” niveau, et “grønt” niveau og et “blåt” niveau, som tilsammen udgør et fuldfarvebillede. Hver farvekanal har 256 mulige intensitetsniveauer. Se flere detaljer i Farvemodeller.

I et gråtonebillede repræsenteres hvert punkt af en lysstyrkeværdi, der går fra 0 (sort) til 255 (hvid), hvor mellemliggende værdier repræsenterer forskellige niveauer af grå.

Forskellen mellem et gråtonebillede og et RGB-billede er antallet af “farvekanaler”: Et gråtonebillede har en, mens et RGB-billede har tre. Et RGB-billede kan betragtes som tre overlejrede gråtonebilleder: et farvet rødt, et grønt og et blåt.

Faktisk har både RGB- og gråtonebilleder en ekstra farvekanal kaldet alfakanalen, som repræsenterer gennemsigtighed. Når alfaværdien på et givet sted i et givet lag er nul, er laget helt gennemsigtigt (du kan se igennem det), og farven på det sted bestemmes af, hvad der ligger nedenunder. Når alfa er maksimum (255), er laget uigennemsigtigt (du kan ikke se igennem det), og farven bestemmes af lagets farve. Mellemliggende alfaværdier svarer til varierende grad af (u)gennemsigtighed: Farven på stedet er en proportional blanding af farve fra laget og farve nedenunder.

I GIMP har mulige værdier i hver farvekanal, inklusive alfakanalen, et interval afhængigt af billedpræcisionen: 0 til 255 for en farvedybde på 8 bit. GIMP kan indlæse 16 og 32 bit billeder, og dette interval kan være meget større.

Den tredje type, indekserede billeder, er lidt mere kompliceret at forstå. I et indekseret billede bruges kun et begrænset sæt diskrete farver, normalt 256 eller mindre (så denne indekserede tilstand kan kun anvendes på billeder med 8 bit præcision). Disse farver danner billedets “farvekort”, og hvert punkt i billedet tildeles en farve fra farvekortet. Indekserede billeder har den fordel, at de kan repræsenteres inde i en computer på en måde, der bruger relativt lidt hukommelse, og tilbage i den mørke middelalder (lad os sige for ti år siden) var de meget almindeligt anvendt. Som tiden går, bruges de mindre og mindre, men de er stadig vigtige nok til at være værd at understøtte i GIMP. (Der er også et par vigtige former for billedmanipulation, der er lettere at implementere med indekserede billeder end med RGB-billeder i kontinuerlig farve).

Nogle meget almindeligt anvendte filtyper (herunder GIF og PNG) producerer indekserede billeder, når de åbnes i GIMP. Mange af GIMPs værktøjer fungerer ikke særligt godt på indekserede billeder — og mange filtre fungerer slet ikke — på grund af det begrænsede antal tilgængelige farver. På grund af dette er det normalt bedst at konvertere et billede til RGB-tilstand, før du arbejder på det. Hvis det er nødvendigt, kan du konvertere det tilbage til indekseret tilstand, når du er klar til at gemme det.

GIMP gør det nemt at konvertere fra en billedtype til en anden ved hjælp af kommandoen Tilstand i menuen Billede. Nogle typer konverteringer mister naturligvis (f.eks. RGB til gråtoner eller indekseret) information, der ikke kan genskabes ved at konvertere tilbage i den anden retning.