Kapitel 8. Kombinere billeder

Indholdsfortegnelse

1. Indledning til lag
1.1. Lagegenskaber
2. Lagtilstande
2.1. Normale lagtilstande
2.2. Gør lysere-lagtilstande
2.3. Gør mørkere-lagtilstande
2.4. Kontrastlagtilstande
2.5. Inversionslagtilstande
2.6. HSV-komponenter-lagtilstande
2.7. LCh-komponenter-lagtilstande
3. Forældede lagtilstande
4. Opret nye lag
5. Laggrupper

1. Indledning til lag

Du kan tænke på lag som en stak slides. Ved hjælp af lag kan du konstruere et billede af flere konceptuelle dele, som hver især kan manipuleres uden at påvirke nogen anden del af billedet. Lagene er stablet oven på hinanden. Det nederste lag er billedets baggrund, og over det kommer komponenterne i billedets forgrund.

Figur 8.1. Et billede med lag

Et billede med lag

Billedets lag

Et billede med lag

Resulterende billede


Der er ingen grænse for, hvor mange lag et billede kan have, kun hvor meget hukommelse der er til rådighed på systemet. Det er ikke ualmindeligt for avancerede brugere at arbejde med billeder, der indeholder dusinvis af lag. Du kan gruppere lag for at gøre arbejdet lettere, og der er mange kommandoer til at håndtere lag.

Organiseringen af lag i et billede vises i dialogen Lag. Hvordan den fungerer, er beskrevet i detaljer i afsnittet om dialogen Lag, men vi vil berøre nogle aspekter af den her i forhold til de lagegenskaber, de viser.

Hvert åbent billede har til enhver tid en enkelt aktiv tegneflade. En tegneflade er et GIMP-koncept, der inkluderer lag, men også flere andre elementer, såsom kanaler, lagmasker og markeringsmasken. Grundlæggende er en tegneflade alt, hvad der kan tegnes på med maleværktøjer. Hvis et lag aktuelt er aktivt, vises det fremhævet i dialogen Lag, og dets navn vises i statusområdet i billedvinduet. Hvis ikke, kan du aktivere det ved at klikke på det. Hvis ingen af lagene er fremhævet, betyder det, at den aktive tegneflade er noget andet end et lag.

I menulinjen kan du finde en menu kaldet Lag, der indeholder et antal kommandoer, der påvirker billedets aktive lag. Du kan få adgang til den samme menu ved at højreklikke i dialogen Lag.

1.1. Lagegenskaber

Hvert lag i et billede har en række vigtige egenskaber:

Navn

Hvert lag har et navn. Dette tildeles automatisk, når laget oprettes, men du kan ændre det. Du kan ændre navnet på et lag enten ved at dobbeltklikke på det i dialogen Lag eller ved at højreklikke der og derefter vælge punktet Redigér lagegenskaber i den menu, der vises.

Alfakanal til stede eller fraværende

En alfakanal koder oplysninger om, hvor gennemsigtigt et lag er ved hver pixel. Det er synligt i dialogen Kanaler: Hvid er fuldstændig uigennemsigtighed, sort er fuldstændig gennemsigtighed, og grå niveauer er delvist gennemsigtige.

Baggrundslaget er specielt. Hvis du lige har oprettet et nyt billede, har det kun et lag, som er baggrundslaget. Hvis billedet er oprettet med en uigennemsigtig udfyldningstype, har dette ene lag ingen alfakanal. Hvis du vil have et baggrundslag med gennemsigtighed, skal du enten oprette dit nye billede med en gennemsigtig udfyldningstype, eller du kan bruge kommandoen Tilføj en alfakanal.

Hvis du tilføjer et nyt lag, selv med en uigennemsigtig udfyldningstype, føjes der automatisk en alfakanal til laget.

Alle andre lag end det nederste lag i et billede har automatisk en alfakanal, men du kan ikke se en gråtonerepræsentation af alfaværdierne. Se Alfa i ordlisten for at få flere oplysninger.

Eksempel på alfakanal. 

Figur 8.2. Eksempel på alfakanal: Grundlæggende billede

Eksempel på alfakanal: Grundlæggende billede

The image on the left has three layers painted with pure 100% opaque Red, Green, and Blue. In the Channels dialog, you can see that an Alpha channel has been added. It is white because the image is not transparent since there is at least one 100% opaque layer. The current layer is the red one: since it is painted with pure red, there is no green and no blue and the corresponding channels are black.


Figur 8.3. Eksempel på alfakanal: et gennemsigtigt lag

Eksempel på alfakanal: et gennemsigtigt lag

The left part of the first layer has been made transparent (via Afsnit 2.2, “Rektangulær markering”, then EditClear). The second layer, green, is visible. The Alpha channel is still white, since there is an opaque layer in this part of the image.


Figur 8.4. Eksempel på alfakanal: to gennemsigtige lag

Eksempel på alfakanal: to gennemsigtige lag

Den venstre del af det andet lag er blevet gjort gennemsigtig. Det tredje lag, blåt, er synligt gennem det første og andet lag. Alfakanalen er stadig hvid, da der er et uigennemsigtigt lag i denne del af billedet.


Figur 8.5. Eksempel på alfakanal: tre gennemsigtige lag

Eksempel på alfakanal: tre gennemsigtige lag

The left part of the third layer has been cleared. The Alpha channel is still white and the left part of the layer is opaque, because the background layer has no Alpha channel. In this case, the Clear command works like the Eraser and uses the Background color of Toolbox.


Figur 8.6. Eksempel på alfakanal: alfakanal tilføjet til baggrunden

Eksempel på alfakanal: alfakanal tilføjet til baggrunden

Vi brugte kommandoen LagGennemsigtighedTilføj alfakanal på baggrundslaget. Nu er den venstre del af billedet fuldt gennemsigtig og har farven på den side, hvor billedet vises. Den venstre del af miniaturen af alfakanalen er sort (gennemsigtig) i dialogen Kanaler.


Lagtype

Lagtypen bestemmes af billedtypen (se forrige afsnit) og tilstedeværelsen eller fraværet af en alfakanal. Dette er de mulige lagtyper:

  • RGB

  • RGBA

  • Grå

  • GråA

  • Indekseret

  • IndekseretA

Hovedårsagen til, at dette betyder noget, er, at nogle filtre (i menuen Filtre) kun accepterer en delmængde af lagtyper og vises deaktiveret i menuen, hvis det aktive lag ikke har en understøttet type. Ofte kan du rette op på dette ved enten at ændre billedets tilstand eller ved at tilføje eller fjerne en alfakanal.

Synlighed

Det er muligt at fjerne et lag fra et billede uden at ødelægge det ved at klikke på symbolet i dialogboksen Lag. Dette kaldes at ændre lagets synlighed. De fleste handlinger på et billede behandler usynlige lag, som om de ikke eksisterede. Når du arbejder med billeder, der indeholder mange lag med varierende gennemsigtighed, kan du ofte få et bedre overblik over indholdet af det lag, du vil arbejde på, ved at skjule nogle af de andre lag.

[Vink] Vink

Hvis du Skift-klikker på øjesymbolet, vil dette medføre, at alle lag undtagen det, du klikker på, bliver skjult.

Aktivt lag

Normalt aktiverer du et lag for at arbejde på det ved at klikke på det i laglisten. Når du har mange lag, er det ikke let at finde ud af, hvilket lag et element i billedet tilhører. Tryk på Alt og klik med musehjulet på dette element for at aktivere dets lag. De tilgængelige lag køres igennem (startende fra det øverste), mens Alt holdes nede, og det valgte lag vises midlertidigt i statuslinjen.

Indstillinger til låsning af lag

Hvis du klikker til højre for øjenikonet, kan du vælge låseindstillingerne for laget.

Lageffekter

Direkte til venstre for billedminiaturen kan du se ikonet Lageffekter, hvis der er tilføjet effekter til det pågældende lag.

Størrelse og kanter

I GIMP svarer et lags kanter ikke nødvendigvis til kanter på det billede, der indeholder det. Når du f.eks. opretter tekst, tilhører hvert tekstelement sit eget separate lag, og lagstørrelsen justeres automatisk, så den indeholder teksten og intet mere. Når du opretter et nyt lag ved hjælp af klip og indsæt, har det nye lag desuden en størrelse, der lige akkurat er stor nok til at indeholde det indsatte element. I billedvinduet vises grænserne for det aktuelt aktive lag med en sort-gul stiplet linje.

Hovedårsagen til, at dette betyder noget, er, at du ikke kan gøre noget ved et lag uden for dets grænser, med mindre du har aktiveret Udvid lag i Maleværktøjernes indstillinger. Hvis dette giver dig problemer, kan du ændre lagets dimensioner ved hjælp af en af flere kommandoer, som du kan finde nær bunden af menuen Lag.

[Bemærk] Bemærk

Mængden af hukommelse, som et lag bruger, bestemmes af dets dimensioner, ikke dets indhold. Så hvis du arbejder med store billeder eller billeder, der indeholder mange lag, kan det betale sig at trimme lag til den mindst mulige størrelse.

Uigennemsigtighed

Et lags uigennemsigtighed bestemmer, i hvilket omfang det lader farver fra lag under det i stakken skinne igennem. Uigennemsigtighed varierer fra 0 til 100, hvor 0 betyder fuldstændigt gennemsigtigt og 100 betyder fuldstændigt uigennemsigtigt.

Tilstand

Et lags tilstand bestemmer, hvordan farver fra laget kombineres med farver fra de underliggende lag for at give et synligt resultat. Dette er et tilstrækkeligt komplekst og tilstrækkeligt vigtigt begreb til at fortjene et afsnit for sig selv. Se Afsnit 2, “Lagtilstande”.

Lagmaske

Ud over alfakanalen er der en anden måde at kontrollere gennemsigtigheden af et lag på: ved at tilføje en lagmaske, som er et ekstra gråtonetegneflade tilknyttet laget. Et lag har som standard ikke en lagmaske: Det skal tilføjes specifikt. Lagmasker, og hvordan man arbejder med dem, beskrives meget mere udførligt i afsnittet Lagmaske.