6.36. Indstil gitter …

Med kommandoen Indstil gitter kan du angive egenskaberne for gitteret, som du kan vise over dit billede, mens du arbejder på det. GIMP har kun kartesiske gitre. Du kan vælge farven på gitterlinjerne og afstanden og forskydningerne fra billedets startpunkt uafhængigt af de vandrette og lodrette gitterlinjer. Du kan vælge en af fem forskellige gitterformater.

6.36.1. Aktivering af kommandoen

  • Du kan tilgå denne kommando i hovedmenuen via BilledeIndstil gitter ….

6.36.2. Beskrivelse af dialogen Indstil billedgitter

Figur 16.85. Dialogen Indstil billedgitter

Dialogen “Indstil billedgitter”

Udseende

I dialogen Indstil gitter kan du angive egenskaberne for det gitter, der vises, når du slår billedgitteret til.

Linjetype
Kryds (prikker)

Denne stil, som er den mindst iøjnefaldende, viser en simpel prik ved hvert kryds af gitterlinjerne.

Kryds (sigtekorn)

Denne stil, som er standard, viser et plusformet trådkors ved hvert skæringspunkt mellem gitterlinjerne.

Stiplet

Denne stil viser stiplede linjer i gitterets forgrundsfarve. Hvis linjerne er for tæt på hinanden, ser gitteret ikke godt ud.

Dobbeltstiplet

Denne stil viser stiplede linjer, hvor gitterets forgrunds- og baggrundsfarver skifter.

Ensfarvet

Denne stil viser ensfarvede gitterlinjer i gitterets forgrundsfarve.

Forgrunds- og baggrundsfarver

Klik på farveknappen for at vælge en ny farve til gitteret.

Mellemrum

Vandret, Lodret

Du kan vælge gitterets cellestørrelse og måleenheden.

Forskydning

Vandret, Lodret

Du kan indstille forskydningen af den første celle. Koordinatsystemets nulpunkt er billedets øverste venstre hjørne. Som standard begynder gitteret ved nulpunktet (0,0).