GIMP har stor fleksibilitet til at arrangere dialoger på din skærm. En “dialog” er et bevægeligt vindue, der indeholder indstillinger for et værktøj eller er dedikeret til en særlig opgave. En “dok” er en beholder, der kan indeholde en samling af vedvarende dialoger, såsom dialogerne for Værktøjsindstillinger, Pensler, Palette osv. Dokker kan dog ikke indeholde ikkevedvarende dialoger som f.eks. dialogen Indstillinger eller billedvinduet.
GIMP har tre standarddokker:
Værktøjsindstillinger, Enhedsstatus, Fortrydelseshistorik og Billeder under værktøjskassen i venstre panel,
Pensler, Mønstre, Skrifttyper og Dokumenthistorik i den øverste del af højre panel,
Lag, Kanaler og Kurver i den nederste del af det højre panel.
I disse dokker har hver dialog sit eget faneblad.
I flervinduestilstand er værktøjskassen et værktøjsvindue og ikke en dok. I enkeltvinduestilstand hører den til det enkelte vindue.
Brug
→ for at få vist en liste over dokbare dialoger. Vælg en dokbar dialog fra listen for at se den. Hvis dialogen er tilgængelig i en dok, gøres den synlig. Hvis dialogen ikke er i en dok, er opførslen forskellig i fler- og enkeltvinduestilstand:I flervinduestilstand optræder et nyt vindue indeholdende dialogen på skærmen.
I enkeltvinduestilstand er dialogen automatisk dokket til Pensler-Dokumenthistorik-dokken som et faneblad.
Du kan klikke og trække et faneblad og slippe det på det ønskede sted:
enten i dokkens fanebladslinje for at integrere den i dialoggruppen,
eller på en dokningslinje der ses som en blå linje, når du begynder at trække i fanebladet, for at forankre dialogen til dokken.
I flervinduestilstand kan du også klikke på dialogens titel og trække den til det ønskede sted.
Mere enkelt: kommandoen Tilføj faneblad i fanebladsmenuen Afsnit 2.3.2, “Fanebladsmenu”.
Vink | |
---|---|
Tryk på tasten Tab i billedvinduet for at ændre dokkernes synlighed. Det er nyttigt, hvis dokkerne skjuler en del af billedvinduet. Du kan hurtigt skjule alle dokkerne, udføre dit arbejde og derefter vise alle dokkerne igen. Tryk på tasten Tab inde i en dok for at navigere gennem dokken. |
I hver dialog kan du få adgang til en særlig menu med fanerelaterede handlinger ved at trykke på fanebladsmenuknappen . Præcis hvilke kommandoer, der vises i menuen, afhænger af den aktive dialog, men de omfatter altid handlinger til at oprette nye faner, lukke eller løsrive faner.
Fanebladsmenuen giver adgang til følgende kommandoer:
Øverst i hver fanebladsmenu er der et punkt, der åbner dialogens genvejsmenu, som indeholder handlinger, der er specifikke for den pågældende type dialog. For eksempel er genvejsmenuen for fanebladet Lag Lagmenuen, som indeholder et sæt funktioner til manipulation af lag.
Tilføj faneblad åbner en undermenu, hvor du kan tilføje en lang række dokbare dialoger som nye faneblade.
Luk dialogen. Lukkes den sidste dialog i en dok, lukkes dokken selv.
Løsriv dialogen fra dokken og opret en ny dok med den løsrevne dialog som eneste medlem. Det har samme effekt som at trække fanebladet ud af dokken og slippe den på et sted, hvor den ikke kan dokkes.
Det er en måde at skabe et paradoksalt nyt vindue på i enkeltvinduestilstand!
Hvis fanebladet er låst, er dette menupunkt deaktiveret.
Forhindr dialogen i at blive flyttet eller løsrevet. Når den er aktiveret, er
deaktiveret.Mange, men ikke alle, dialoger har fanebladsmenuer, der indeholder en Størrelse af forhåndsvisning, som åbner en undermenu med en liste over størrelser fra små til store for elementerne i dialogen. For eksempel viser dialogen Pensler billeder af alle tilgængelige pensler: Størrelse af forhåndsvisning bestemmer, hvor store billederne er. Standard er Mellem.
Fanebladsstil åbner en undermenu, hvor du kan vælge, hvordan fanebladene i toppen skal se ud. Der er fem valgmuligheder, men ikke alle er aktiverede for alle dialoger:
Brug et ikon til at repræsentere dialogtypen.
Er kun tilgængelig for dialoger, der giver dig mulighed for at vælge noget, f.eks. en pensel, et mønster, en farveovergang osv. Aktuel status viser en repræsentation af det aktuelt valgte element i fanebladets top.
Brug tekst til at vise dialogtypen.
Brug både ikon og tekst i bredere faneblade.
Vis det aktuelt valgte element og tekst med dialogtypen.
Disse elementer vises i dialoger, der giver dig mulighed for at vælge et element fra et sæt: pensler, mønstre, skrifttyper osv. Du kan vælge at se elementerne som en lodret liste, med navnet på hvert element ved siden af, eller som et gitter, med repræsentationer af elementerne, men ingen navne. De har hver deres fordele: En liste giver dig flere oplysninger, mens et gitter giver dig flere muligheder på én gang. Standardindstillingen for dette varierer fra dialog til dialog: For pensler og mønstre er standardindstillingen et gitter; for de fleste andre ting er standardindstillingen en liste.
Når trævisningen er Vis som liste, kan du bruge mærkater. Se venligst Afsnit 3.7, “Angiv mærkater”.
Du kan også bruge et listesøgefelt:
Listesøgefeltet lukker automatisk efter fem sekunder, hvis du ikke gør noget.
Bemærk | |
---|---|
Genvejen til søgefeltet er også tilgængelig for den trævisning, du får i indstillingerne for “Pensel”, “Skrifttype” eller “Mønster” i flere værktøjer. |
Nogle dialoger viser en knaplinje i bunden af dialogen (f.eks. dialogerne Mønstre, Pensler, Farveovergange og Billeder. Visning af knaplinjen kan slås til og fra i fanebladsmenuen.
Denne indstilling er kun tilgængelig i flervinduestilstand. Hvis den er markeret, vises det aktive billede øverst i dokken:
Den er ikke tilgængelig for dialoger, der er dokket under Værktøjskassen. Denne mulighed er kun interessant, hvis du har flere åbne billeder på din skærm.
Denne indstilling er kun tilgængelig i flervinduestilstand. Denne mulighed er også kun interessant, hvis du har flere billeder åbne på skærmen. I så fald er de oplysninger, der vises i en dok, altid for det valgte billede i rullelisten Billedudvalg. Hvis Følg aktivt billede automatisk er deaktiveret, kan billedet kun vælges i Billedudvalget. Hvis det er aktiveret, kan du også vælge det ved at aktivere billedet direkte (ved at klikke på dets titellinje).
Denne indstilling er ikke altid tilgængelig. Den åbner en undermenu, hvor du kan vælge, hvilken skærm du vil have GIMP vist på. Hvis du kun har én skærm, kan GIMP ikke flyttes. Den anden mulighed
fortæller os, at det er en eksperimentel måde at vælge en ny skærm på, og at det er bedre at lade være.